Alarm 112
Politiets døgnrapport 21. september
.Af Helle Schiønning Der har mellem torsdag og fredag været indbrud på Rådhuset i Hadsund. Der er stjålet 2 PH-lamper. Fra et værksted på Skivevej i Hobro er der stjålet en CO2-svejser, samt en Peugeot Partner med reg.nr. RP 95.986. På siden af bilen står der: Agri Nord A/S. Der er anmeldt indbrud i en […]
.
Af Helle Schiønning
Der har mellem torsdag og fredag været indbrud på Rådhuset i Hadsund. Der er stjålet 2 PH-lamper.
Fra et værksted på Skivevej i Hobro er der stjålet en CO2-svejser, samt en Peugeot Partner med reg.nr. RP 95.986. På siden af bilen står der: Agri Nord A/S.
Der er anmeldt indbrud i en villa på Mariagervej i Hadsund. Det er sket fredag ved midnat udbyttet endnu ikke opgjort.
Der er også anmeldt indbrud i en lejlighed på Skolegade i Hadsund. Det er sket fredag mellem kl. 20 og 21 der er tilsyneladende intet stjålet.
Fra en garage på Semvej i Mariager er der mellem fredag og lørdag stjålet 5 veteranknallerter til en samlet værdi af 25.000 kr. Døren til garagen var sikret med jernkæder.
Fra en bil, som stod parkeret på Aalborgvej i Hadsunder der søndag mellem kl. 7.30 og 10.30 stjålet en tegnebog.
Personalet hos Meny i Hobro kunne fredag kl. 17.05 tilbageholde en butikstyv, som ville stjæle 2 flasker rødvin. Tyven er en 19-årig lokal mand. En medgerningsmand havde held til at stikke af, men politiet kender hans identitet.
Fra en uaflåst ejendom på Aamøllevej i Norup blev der mellem fredag og lørdag stjålet en PC.
Der er stjålet 2 nummerplader fra en bil som stod parkeret på en pendlerplads ved motorvejen. Pladerne har reg.nr. AN 81.617
Der blev lørdag mellem kl. 16 og 16.30 stjålet en rød PGO knallert fra Stoldal i Hobro. Den har reg.nr. YC 7044
Politiet standsede lørdag kl. 01.35 en knallertkører på Banegårdsvej i Hobro. Føreren en 50-årig lokal mand var spirituspåvirket.