.
Af Helle Schiønning
Firmaet Titan Heating på Drejøvej i Hobro har mellem mandag og tirsdag haft indbrud. Gerningsmanden har slået alarm og overvågning fra, og bevæget sig rundt i bygningen. Evt. udbytte er endnu ikke opgjort.
Politiet stoppede tirsdag kl. 18.12 en bilist på Ny Havnevej i Hobro. Det viste sig, at den 72-årige lokale bilist var spirituspåvirket.
Mellem mandag og tirsdag er en villa på Udsigten i Mariager blevet udsat for tyveri. Der er fra et udhus stjålet en gul Stiga havetraktor, samt en bådtrailer med en hvid jolle med blå kaleche. Jollen har navnet Andrea. Samlet værdi: 38.000 kr.