Alarm 112
Politiets døgnrapport 9. maj – Indbrud
Af Klaus Hansen Natten til søndag var der indbrud i kantinen på Hobro sygehus. En rude blev knust som aktiverede alarmen hvorefter gerningsmanden forlod området i en mørk personbil. Der blev efterladt en stjålet trailer. BS Auto på Lupinvej havde 00.40 ubudne gæster En rude blev knust og der blev stjålet nogle småpenge. I villa […]
Af Klaus Hansen
Natten til søndag var der indbrud i kantinen på Hobro sygehus. En rude blev knust som aktiverede alarmen hvorefter gerningsmanden forlod området i en mørk personbil. Der blev efterladt en stjålet trailer.
BS Auto på Lupinvej havde 00.40 ubudne gæster En rude blev knust og der blev stjålet nogle småpenge.
I villa på Jasminvej i Hobro er der mellem onsdag og søndag opbrudt et vindue og stjålet PS og Ipad samt nogle spil.
En personbil, Folkevogn UP er natten mellem lørdag og søndag stjålet på Bøgehegnet i Hobro. En terrassedør er opbrudt hvorefter gerningsmanden har stjålet nøglen til bilen. Bilen har registreringsnummer: AI42268
2 identiske indbrud på Hyldevej i Hobro mellem lørdag og søndag. Gerningsmanden har i begge huse brudt et vindue op hvorefter der er stjålet smykker, PC, Ipad2 + lidt kontanter + en rygsæk.
Fra et sommerhus på Strandparken i Helberskov er der mellem januar og i fredags stjålet et havemøbelsæt fra terrassen.
Fra en villa på Digtervænget i Mariager er der mellem søndag aften kl. 22 og mandag morgen kl. 05 stjålet en Weber gasgril samt 4 15´hjul til en personbil.
.