Hobro og omegn
Politisk debat med MF Kristian Jensen (V)
Alle er velkommen til denne debat som starter kl. 19.30 og stedet er Mariagerfjord Golfrestaurant i Hadsund.
Af Klaus Hansen
Hvor står dansk politik ved indgangen til den nye politiske sæson?
Kan Mette Frederiksen følge op på det første folketingsår eller vil de økonomiske og sociale konsekvenser af Corona-nedlukningen spænde ben for hendes dyre valgløfter?
Det er spørgsmål MF Kristian Jensen (V) vil give sit bud på, og ydermere give et bud på hvordan de borgerlige partier skal komme tilbage i førersædet.
Det sker mandag den 14. september, hvor der er opstillingsmøde i Hadsund af folketingskandidat for Venstre Mariagerfjord, og hvor MF Anne Honoré (V) genopstiller som kandidat.
Efter opstillingsmødet, som er for Venstre medlemmer, går Kristian Jensen på podiet til en politisk debat med ovenstående spørgsmål som overskrift.
Der er begrænset antal pladser, og derfor tilmelding på lof.dk/mariagerfjord-rebild. Der vil ikke være mulighed for at deltage uden tilmelding.