Nyheder

Positiv udvikling for Mariagerfjords erhvervsliv

.Der var positive takter da Mariagerfjord Erhvervsråd tirsdag aften holdt sin årlige generalforsamling, hvor hele 120 medlemmer var mødt op. Under Erhvervsrådets årlige generalforsamling berettede Formand Franz Cuculiza blandt andet om positiv udvikling både i forhold til befolkningsvækst, hvor Mariagerfjord Kommune i 2014 er en af de få Nordjyske kommuner med befolkningsvækst, samt i forhold […]

Positiv udvikling for Mariagerfjords erhvervsliv
26. marts 2015
Af Redaktion

.
Der var positive takter da Mariagerfjord Erhvervsråd tirsdag aften holdt sin årlige generalforsamling, hvor hele 120 medlemmer var mødt op.

Under Erhvervsrådets årlige generalforsamling berettede Formand Franz Cuculiza blandt andet om positiv udvikling både i forhold til befolkningsvækst, hvor Mariagerfjord Kommune i 2014 er en af de få Nordjyske kommuner med befolkningsvækst, samt i forhold til virksomhedsvækst med en netto tilflytning af virksomheder til området. Erhvervsrådet har i løbet af 2014 haft stort fokus på markedsføring af Mariagerfjord, og det fokusområde vil man således fortsat fastholde, både i forhold til erhvervsomtale og bosætning.
Fald i ledighed blev også nævnt, som en af de ting, der viser, at den positive udvikling allerede er undervejs, og også et bemærkelsesværdigt højt antal Gazellevirksomheder igen i 2014 bidrager til positiv erhvervsudvikling.

Formand Franz Cuculiza pointerede dog, at man fremover i Erhvervsrådet vil prioritere iværksætteri som et fokusområde. Formanden kunne nemlig berette, at man i 2014 knap havde nået målet på sparring med 95 iværksættere, og at man derfor i 2015 vil forsøge at påvirke iværksætterkulturen positivt.

Fremtidens vækst
I slutningen af formandens beretning blev det omtalt, at der er flere store ting at glæde sig over. Det gælder blandt andet Apples opførelse af et datacenter ved Foulum, som Erhvervsrådet ser som et stort aktiv også for Mariagerfjord, samt Rockwools millioninvestering på fabrikken i Øster Doense. Derudover tyder det på, at der muligvis inden længe igangsættes flere store projekter i brintområdet i Hobro syd.

Efter beretningen aflagde Erhvervsdirektør Torben Ladefoged et positivt regnskab, hvorefter der var valg til repræsentantskabet. Dirigent Niels Lindberg orienterede om, at 15 af de 16 medlemmer, der var på valg, har valgt at genopstille.

De genvalgte er:

Allan Woods, Hobro
Hauge Bjerre Nielsen, Hobro
Jan M. Klausen, Hadsund
Kenneth Jensen, Hobro
Thorvald Christensen, Mariager
Kurt Jørgensen, Hobro
John Fly Sørensen, Mariager
Helle Larsen, Hadsund
Thomas Jensen, Hobro
Lars Kjærulff, Hadsund
Jan Jakobsen, Arden
Henrik Christiansen, Hadsund
Per Sønderup, Hobro
Brian Nielsen, Hadsund
Max Hovedskov, Mariager

Den officielle generalforsamling blev efterfulgt af et spændende indlæg af Fremtidsforsker Nils Elmark. Han kom med sit bud på fremtidens vigtigste business trends, og lagde blandt andet vægt på, at man som virksomhed skal lære at tilpasse sig nye ting meget hurtigt, og at man ikke skal tænke landegrænser som en show-stopper. Derudover vil en befolkningsvækst på 2 mia. mennesker over de næste 35 år, give et stort behov for både fødevarer og transportudvikling. Så specielt inden for de to brancher skulle der i fremtiden være et stort potentiale, som man allerede nu bør tænke i.

Hadsunds tidligere politistation til salg: En unik liebhaverbolig med historie

Læs også: Hadsunds tidligere politistation til salg: En unik liebhaverbolig med historie