Mariagerfjord og omegn

Positivt møde med politiet

.Politidirektør Elsemette Cassøe lagde vejen forbi Mariagerfjord Kommune for at diskutere kriminalitet og forebyggelse.Jeg er glad for at kunne fortælle, at udmeldingerne efter mødet med politidirektør Elsemette Cassøe var positive. Samarbejdet mellem politiet og Mariagerfjord Kommune fungerer upåklageligt og kriminalitetsbilledet ser fornuftigt ud med en generelt faldende kriminalitet i kommunen. Indbrud er en udfordringMen i […]

Positivt møde med politiet
27. september 2013
Af Redaktion

.
Politidirektør Elsemette Cassøe lagde vejen forbi Mariagerfjord Kommune for at diskutere kriminalitet og forebyggelse.
Jeg er glad for at kunne fortælle, at udmeldingerne efter mødet med politidirektør Elsemette Cassøe var positive. Samarbejdet mellem politiet og Mariagerfjord Kommune fungerer upåklageligt og kriminalitetsbilledet ser fornuftigt ud med en generelt faldende kriminalitet i kommunen.

Indbrud er en udfordring
Men i lighed med resten af landet, så er indbrud en udfordring for os. Derfor var de mange indbrud i kommunen også et af de emner, som blev taget op på mødet.
Vi er alle opmærksomme på udfordringen og vi gør også noget ved det. I samarbejde med politiet har vi allerede været ude og tale med grundejer- og borgerforeninger om, hvordan vi forebygger indbrud.
Indsatsen mod indbrud betyder blandt andet, at kommunen arbejder for at få aktiveret borgerne til at indgå i netværk omkring Nabohjælp, som er et tiltag, som Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden står bag.

Ny samarbejdsplan mellem politi og kommuner
Politidirektørens besøg er en del af den nye samarbejdsplan mellem politiet og kommunerne. Tidligere foregik alle drøftelser i Kredsrådet, som er det strategiske forum for Nordjyllands Politis samarbejde med de ni kommuner i politikredsen. Den praksis er nu ændret, sådan at politiledelsen besøger hver enkelt kommune en gang årligt.

Stærk selvkørende politienhed i Himmerland
Som de fleste af jer nok ved, så har Lokalpoliti Himmerland fået nye lokaler på Digterparken i Hobro. Politistationen blev indviet ved et festligt arrangement, hvor der var fint besøg af Justitsminister Morten Bødskov. Også her deltog Politidirektør Elsemette Cassøe. De havde rosende ord til politiets nye fysiske rammer, men også en masse pænt at sige om vores stærke og selvkørende lokalpoliti her i Himmerland, som jeg selv er meget stolt af.

Venlig hilsen

H.C. Maarup
Borgmester
Mariagerfjord Kommune

Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025

Læs også: Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler
×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier

Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025

Læs også: Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025