Redaktion
Af Redaktion 13. november 2013

.
Af Helle Schiønning

Mariagerfjord Erhvervsråds Aktiv Pris 2013 gik til Vebbestrup Flødeis, som er ejet af Leif Christensen.
Leif fik prisen overrakt mandag eftermiddag d. 11. november af Mariagerfjord Erhvervsråds formand Franz Cuculiza med følgende ord:
Der er det ikke kun af én, men flere grunde til at Erhvervsrådets Aktiv Pris 2013 går til Vebbestrup Flødeis. I Erhvervsrådets forretningsudvalg har vi sammenfattet begrundelsen som følger:
Vebbestrup Flødeis har med Leif Christensen i spidsen udviklet sig til en stærk og meget anerkendt virksomhed, som er med til at sætte området positivt på landkortet. Der er – bl.a. med opkøb og ibrugtagning af lokale bygninger – taget et stort lokalt ansvar og konkurrencen er taget op med de helt store spillere opskriften har været og er kvalitet og nicheprodukter. De lækre is, som sælges direkte fra mejeriet til gode priser, kommer mange mennesker til gode.
TILLYKKE til Vebbestrup is og tillykke til dig Leif

Leif Christensen udtalte, at det var et skulderklap, som alle i virksomheden både var stolte over og taknemlige for.

Om Aktiv prisen:
tildeles en gang årligt for en ekstraordinær erhvervsmæssig indsats eller en god idé i det forløbne år af relevans for erhvervsudviklingen i Mariager Fjord-området.
Blev tildelt første gang i 2008 og har haft en række spændende virksomheder og personer som modtagere bl.a. Hobro IK Fodbold, Aage Vestergaard Larsen, Eurowind, Akzo Nobel Salt og Kattegat Strandcamping.

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler