.
Af Leo Korsgaard
Pressemeddelelse ang. projekt “Borgervækst” i Skelund-Veddum
I
november måned 2013 kastede arbejdsgruppen bestående af Peter Muhl, Leo Korsgaard og Pia Thøgersen sig ud i projekt “Borgervækst”, hvis overordnede formål er at få ressourcestærke familier til området Skelund-Veddum.
Gruppen er nu nået så langt, at der er søgt og givet tilsagn om 7.000 kr. til konsulentbistand til projektet fra Kommunens Landdistriktsråd, og der er allerede taget kontakt til et reklamebureau, som skal hjælpe gruppen videre i bestræbelserne på at “lokke” nytilflyttere til området.
Det de to byer bl.a. vil “sælge” sig på er:
1) Involvering af området foreninger og erhvervsdrivende, som vil blive opfordret til at yde en gratis “service” i forbindelse med at nye borgere køber hus eller grund til – f.eks. gratis medlemskab, gratis første time i forbindelse med håndværkerbesøg eller procenter på regningen, velkomstpakke, gratis billetter til foreningernes årlige arrangementer, osv.
2) 40 timers gratis borger-hjælp ved køb af grund eller hus – det kunne være hjælp til have/male/rengøring/bortskaffelse af affald/børnepasning/madlavning i bygge- eller renoveringsperiode, osv.
3) Billige byggegrunde og huse.
4) En befolkning der er klar til at tage imod nytilflyttere og til at lukke dem ind i landsbyernes fællesskab.
5) Der er kun ½ times kørsel til det nye sygehus i Aalborg Syd.
6) Vi har det hele! Børnehave, skole, dagligvarebutik, håndværkere, læge, kirke, idræt, natur, 10 km. til større handelsby, god infrastruktur og – en positiv og kampklar befolkning som vil overleve som samfund!
Arbejdsgruppen har haft kontakt til banker og ejendomsmæglere, og der er lavet yderligere ansøgninger for at skaffe midler til at finansiere det videre forløb, der går ud på, at få lavet plakater og “kortfilm” om Skelund/Veddum. Plakaterne skal hænges op alle større uddannelsesinstitutioner i bl.a. Aalborg.
Der vil også blive bygget en ny spændende fælles hjemmeside op, og i det hele taget er man indstillet på at de to byer skal “sælges” samlet – vi er bundet sammen af den smukke “Kirsebærallé” og den skal være navlestrengen i det nye tiltag som “Borgervækst” er i de to små byer – sammen står vi stærkere!
Med venlig hilsen – gruppen bag “Borgervækst” – Peter Muhl, Leo Korsgaard, Pia Thøgersen