.
Af Helle Schiønning
Du vil indgå i et team med 3 andre psykologer i Center Arbejdsmarked og Borgerservice. Centeret har gennem flere år haft stor succes med inddragelse af psykologfaglig bistand i indsatserne over for borgerne og ved supervision og sagssparring til kollegaer i jobcenteret, samt deltagelse i tværfaglige indsatser som nærvær/fraværsindsats for de ansatte i Rebild Kommune.
Vi arbejder hele tiden på at udvikle os og være innovative, så vores indsatser følger udviklingen på beskæftigelsesområdet.
Indsatsen er midlertidigt udvidet til også at tilbyde psykologbehandling til en afgrænset persongruppe.
Rebild Kommune indgår i det nordjyske frikommunenetværk om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, hvor vi i forsøgsperioden frem til den 31. december 2021 kan tilbyde psykologbehandling til grupper af sygedagpengemodtagere.
Ansvarlighed, åbenhed, tillid, ordentlighed og anerkendelse er de grundlæggende værdier, der er gældende for vores arbejde i mødet med borgere, virksomheder, samarbejdsrelationer og kollegaer. Vores vision i centeret er, at gøre det, der virker og søge evidens for hvad der virker. Vores mission er at være forankret i udvikling og forandring, og inspirere borgere og virksomheder til at se nye muligheder.
Vi kan tilbyde dig et job på en attraktiv arbejdsplads, hvor der ofte sker nyt og fokus er på resultater. Der er mulighed for faglig udfordring og udvikling, samt mulighed for medindflydelse på udvikling af indsatser og metoder. Du vil indgå i et fagligt team med en bred vifte af udviklende og interessante psykologopgaver.
Dit nye arbejde
Psykologbehandling til en afgrænset persongruppe
Undersøgelse og udredning af arbejdsevnen hos borgere med psykiske lidelser
Deltagelse i støttende og afklarende samtaler med borgere og sagsbehandlere samt rundbordssamtaler med arbejdsgivere og praktiserende læger
Supervision af andre faggrupper i Center Arbejdsmarked og Borgerservice både individuelt og i grupper
Deltagelse i tværfaglige indsatser herunder varetagelse af opgaver for andre centre i Rebild Kommune, bl.a. kommunens nærvær/fraværsindsats
Udvikling og deltagelse af målrettede indsatser for borgere med psykiske problematikker
Deltage aktivt i samarbejdet med de øvrige psykologer, herunder intern supervision og vidensdeling
Vi tilbyder både individuel og gruppesupervision
Vi søger en kollega, gerne med følgende kvalifikationer
Er uddannet cand.psych med autorisation
Erfaring med psykologbehandling
Erfaring med neuropsykologiske undersøgelser og personlighedsundersøgelser
Erfaring med supervision til andre faggrupper
Kendskab til depressions-, stress- og angstproblematikker
Erfaring med og evne til at møde borgeren på en empatisk og professionel måde og se muligheder frem for begrænsninger
Som tror på en aktiv indsats for jobcentrets målgrupper
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2019. Der afholdes samtaler onsdag den 28. august 2019. Stillingen er et barselsvikariat. Løn er efter Dansk Psykologforenings overenskomst.
Ansøgningsfrist
Tirsdag den 20. august 2019.
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte psykolog Heidi Hald pr. mail hjha@rebild.dk eller psykolog Erik Berg pr. mail erbe@rebild.dk. Du vil herefter blive ringet op af en af os. Du er også velkommen til at kontakte funktionsleder Lene Nørgaard på tlf. 99 88 87 79.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune
Læs også: