Nyheder

Rebildselskabet har igangsat større renoveringer med flotte donationer

Donation fra Melsen Fonden og LAG Himmerland

Rebildselskabet har igangsat større renoveringer med flotte donationer
22. november 2023
Af Redaktion

Hos Rebildselskabet er der stor glæde at spore, efter at den dansk-amerikanske venskabsforening har høstet ikke blot én, men to donationer, der skal sikre større renoveringer af selskabets bygninger ved Rebild Bakker.

Rebildselskabet er nok mest kendt for deres store 4. juli fest i Rebild Bakker, hvor tusindvis af mennesker samles for at fejre USAs nationaldag. Selskabet råder dog også over en række bygninger, hvoraf flere har trængt til en kærlig hånd for at følge med tiden.

Først på året modtog Rebildselskabet en flot donation fra Melsen Fonden og LAG Himmerland på henholdsvis 150.000 og 100.000 kroner.
Pengene herfra gik blandt andet til energioptimering samt et nyt stråtag til Stalden, som er Rebildselskabets administrationsbygning med kontorfaciliteter, arkiv og opbevaring. Under energioptimeringen var der blandt andet et ønske om at skifte fra el-radiatorer til varmepumpeinstallation af hensyn til både miljø og økonomi.

Donation fra Rebild Kommune
Rebild Kommune har for nylig givet Rebildselskabet en økonomisk håndsrækning fra puljen for bevaringsværdige bygninger. Ved denne donation gik ønsket på at få gjort noget ved de kolde et-lagsvinduer, der gjorde det umuligt at benytte hovedhuset, Hyldgaardsminde, i de kolde måneder. Med donationen på kr. 50.000 kunne foreningen sætte gang i renovering af vinduerne med installation af forsatsvinduer.

– Det er vigtigt or os, at bygningerne bliver bevaret og fremstår pæne, fortæller Generalsekretær for Rebildselskabet, Helene Christensen og fortæller videre:

– Rebildselskabet vil gerne kunne holde selskaber året rundt, men det var både koldt og dyrt at gøre det i vintermånederne. Selskabet er en stor del af lokalsamfundet, hvor medlemmerne bruger bygningerne, og det håber vi kun bliver mere i fremtiden.

Lokal vinhandel i Hobro er nu lukket – fokus rettes mod Aalborg og Hjørring

Læs også: Lokal vinhandel i Hobro er nu lukket – fokus rettes mod Aalborg og Hjørring

To villaindbrud i Hobro: Politiet efterlyser vidner

Læs også: To villaindbrud i Hobro: Politiet efterlyser vidner

Tilmeld dig vores nyhedsbrev