Nyheder
Red Barnet får lokalafdeling i Mariagerfjord
.Af Karin Svangren Bodilsen Mariagerfjord bakker også op om Red Barnets Landsindsamling søndag den 7. september. Allerede nu er frivillige ved at organisere indsamlingen, som i Hobro får base i Medborgerhuset i Skibsgade. Det er endnu engang velvilligt stillet til rådighed af Susanne Bisgaard. I Mariager får indsamlingen base i Mariagerhallen, som velvilligt har stillet […]
.
Af Karin Svangren Bodilsen
Mariagerfjord bakker også op om Red Barnets Landsindsamling søndag den 7. september. Allerede nu er frivillige ved at organisere indsamlingen, som i Hobro får base i Medborgerhuset i Skibsgade. Det er endnu engang velvilligt stillet til rådighed af Susanne Bisgaard.
I Mariager får indsamlingen base i Mariagerhallen, som velvilligt har stillet et lokale til rådighed til formålet
Et stort antal frivillige indsamlere har meldt sig på banen, men der er stadig brug for flere. Tilmelding foregår på www.redbarnet.dk
Pengene fra dette års landsindsamling går dels til det forebyggende arbejde med at ruste børn og deres familier til at undgå katastrofer. Alle beløb er med til at gøre en forskel. For 20 indsamlede kroner kan du eksempelvis være med til at donere tørkeresistente stiklinger som æble, avocado eller mango til områder, der ofte bliver ramt af kraftig tørke. For 50 kroner kan du sikre et barn et års undervisning i, hvordan man forebygger en katastrofe. For 100 kroner kan du finansiere en måneds materialer til en skoleklasses undervisning i katastrofeforebyggelse
Red Barnet yder også hjælp, når katastrofen har ramt. Her er indsatsen rettet mod børnene, og der oprettes hurtigt beskyttede zoner, hvor børnene kan føle tryghed i det kaos, der har ramt dem. Jo hurtigere hjælpen når frem, jo flere børn kan reddes.
Meld dig som indsamler og vær med til at støtte op om Red Barnet