Mariagerfjord og omegn
Referat af Hobro IK – Brønshøj Boldklub
.Det blev nøjagtigt lige så svært, som vi på forhånd havde regnet med, da vi lørdag tog imod hvepsene fra Brønshøj. Vi vidste på forhånd, hvordan gæsterne ville spille, så som sådan var der ikke noget ved gæsternes spil, der overraskede os, men kampen kom desværre til at foregå på Brønshøjs præmisser. Og når det […]
.
Det blev nøjagtigt lige så svært, som vi på forhånd havde regnet med, da vi lørdag tog imod hvepsene fra Brønshøj. Vi vidste på forhånd, hvordan gæsterne ville spille, så som sådan var der ikke noget ved gæsternes spil, der overraskede os, men kampen kom desværre til at foregå på Brønshøjs præmisser. Og når det sker, så er Brønshøj altså svære at spille imod. Kampen kom til at foregå med masser af dueller midt på banen, frispark, flere dueller og flere stop i spillet derfor kom der ikke nogen rytme i spillet og så blev det bare ikke en ret seværdig kamp!
Men når det er sagt, så er det også flot af spillerne at rave alle pointene til sig, da vi jo vandt kampen på et flot mål af Mads Justesen. Det var vel også kampens bedste detalje, da Mads med ryggen til målet headede bolden over i det lange hjørne uden chance for Tørnes i gæsternes mål. En svær, svær detalje der blev udført til perfektion.
Derfra og resten af kampen blev det eeeeen laaaaang slåskamp for at holde føringen, og til drengenes store ros skal det siges, at Jesper Rask stort set ikke havde en redning i løbet af kampen, men Danni Kønig kom frem til et par gode muligheder, dog uden at ramme målet.
Vores defensiv stod stærkt i billedet og tog pynten af gæsterne og derfor endte en rodet kamp med en 1 0 hjemmesejr.
Derfor kan vi tage til CASA Arena i næste uge og spille en sand topkamp mod AC Horsens, der også har fået maksimalt udbytte af sæsonens første 4 kampe.
Vi ses i Horsens på søndag kl. 15.00
Således set således skrevet
/Jens