Nyheder
Regionen glemte kræft-screening af 2153 kvinder
. Region Nordjylland har fundet ud af, at flere end 2000 nordjyske kvinder ikke er blevet indkaldt til screening for brystkræft, som de burde. Det fortæller TV2 Nord.2153 kvinder i alderen 50 til 69 år er ikke blevet screenet for brystkræft, som de burde.Regionen har nu fundet ud af, at de mange kvinder ikke er […]
.
Region Nordjylland har fundet ud af, at flere end 2000 nordjyske kvinder ikke er blevet indkaldt til screening for brystkræft, som de burde. Det fortæller TV2 Nord.
2153 kvinder i alderen 50 til 69 år er ikke blevet screenet for brystkræft, som de burde.
Regionen har nu fundet ud af, at de mange kvinder ikke er blevet indkaldt i rette tid.
De burde alle have været indkaldt til mammografi-screening som del af et program, regionen har kørt siden 2006. Men på grund af en fejl i IT-systemet er det ikke sket.
– Vi tager initiativ til at indkalde de screenede kvinder, så de kan blive screenet så hurtigt som muligt. En del af kvinderne vil blive indkaldt før sommerferien og andre lige efter sommerferien, siger Peter B. Lasborg, som er billeddiagnostisk specialeleder.
Regionen forsikrer, at den nu bruger en ny og forbedret udgave af IT-programmet, som skulle sikre, at samme fejl ikke sker igen.
– Kvinderne behøver kun gør noget, hvis de selv opdager tegn på, at der er noget galt. Så skal man kontakte egen læge. I screeningsprogrammet har vi en præcis redegørelse over alle dem, som har ventet for længe. Så de behøver ikke selv foretage sig noget for at blive screenet. Det skal vi nok klare, siger Peter B. Lasborg ifølge en pressemeddelelse fra regionen.