Restaurant Rustik også hele vinteren i Øster Hurup

7. september 2022
Restaurant Rustik også hele vinteren i Øster Hurup

Restaurant Rustik også hele vinteren i Øster Hurup

Af Klaus Hansen

Restaurant Rustik på Kystvejen ligger midt i Øster Hurup, i
lokalerne der i mange år husede familierestauranten Rasmus Klump.
Rasmus Klump er for flere år siden flyttet fra sommerbyen, men en ny
restaurant har taget over på én af byens bedste placeringer.

Restaurant Rustik har de seneste to år, med Rashed Mesayer Rashed i
spidsen, fyldt lokalerne i deres hyggelige restaurant med lækre steak
og gode vine.

34-årige Rashed har lært meget siden starten midt i højsæsonen
2020, hvilket sommeren 2022 også tydeligt viser i form af gode
anmeldelser fra mange gæster, der på forskellige online platforme
bedømmer Restaurant Rustik i Øster Hurup helt i top.

Den gode sommer og de mange gode anmeldelser har givet restauratøren mod på mere og han har netop besluttet, at Restaurant Rustik holder åbent hele den kommende “vintersæson” hver fredag, lørdag og søndag og naturligvis i ferier og på helligdage.

– Øster Hurup er en fantastisk by og med mange glade gæster og
turister, der har taget godt imod vores koncept med gode steak og
vine. Udover at vi udvider med at have åbent gennem den kommende
vinter, udvider vi også menukortet med Månedens Menu, Ugens-ret og
mulighed for catering/Mad ud af huset til fester og sammenkomster,
hvor det sidste er blevet efterspurgt i stor stil efter, at vi sidste
nytårsaften lancerede en Nytårsmenu, som små 200 mennesker tog til
sig, fortæller Rashed og smiler.

Månedens Menu hos Restaurant Rustik i Øster Hurup
Månedens Menu skifter hver måned og tilpasses årstiden. Den vil
typisk være 3 eller 4 retter, som sammensættes af Rashed, med fokus
på gode råvare og med service og servering i top.

Ugens-ret hos Restaurant Rustik i Øster Hurup
Som Ugens-ret finder du slowfood og simreretter. Ugens-ret skifter
hver uge og tilpasses årstiden.

Har du endnu ikke besøgt Restaurant Rustik eller tænker du, at de
nye menuer lyder spændende, kan du bestille bord på
info@restaurant-rustik.dk, telefon 71 99 71 12 eller benytte online
bordbestilling på deres hjemmeside: restaurant-rustik.dk

Hadsund og omegn

Se flere artikler