Kultur
Ria Qvist udgiver ny single 20. marts – spiller i Hobro dagen efter – Se også interviewet mellem Ria Qvist og Erna Olsen om musikoplevelser og Ishuset
Årets Nordjyske Artist 2025 tager fat i de svære samtaler i “Tror du på Gud” og kommer til Ishuset som support 21. marts Se video interviewet nederst i artiklen.
Der er nyt på vej fra Ria Qvist – og publikum i Hobro kan opleve det helt tæt på. Den nordjyske sangerinde udgiver fredag 20. marts sin nye single “Tror du på Gud”, og allerede lørdag 21. marts står hun på scenen i Ishuset i Hobro som support for Åh Buster.
En sang født af en skæbnesvanger oplevelse
Ifølge Ria Qvist udspringer “Tror du på Gud” af “en skæbnesvanger oplevelse omkring en venindes mors død”, som satte en strøm af tanker i gang hos den unge sangerinde. Sangen beskrives som et eftertænksomt værk, der insisterer på ro, nærvær og de svære samtaler.
Den handler ikke kun om død og sorg, men også om det, mange kender indefra: at være pårørende – at stå ved siden af, når andre rammes, og forsøge at bære noget, man ikke kan løfte væk.
Læs også:
Modbevægelse til festivaltempoet
Ria Qvist er festivalaktuel i 2026, men netop den kommende single er en modbevægelse til festivalens høje tempo. Her er fokus i stedet på stilhed, refleksion og en mere langsom, lyttende tone.
Det er gået stærkt siden debuten
Ria Qvist udgav sit første nummer i april 2025, og siden da er det gået stærkt. Hun har blandt andet vundet prisen som “Årets Nordjyske Artist”, været opvarmning for Lis Sørensen og holdt workshops om sin særlige tilgang til moderne kormusik.
Derudover kan nævnes radiointerviews, anmeldelser i danske musikmagasiner og radioplays – samt hæderspriser fra The Royal Academy of Music Denmark. Hun er også blevet booket til sin første festival, Shelter From The Storm, og har optrådt ved blandt andet SPOT Festival, Fredagsfest i Aalborg for flere tusinde publikummer, Aalborg Kultur og Kongrescenter, Vodskov Kirke og Spillestedet Thy/Det Nordatlantiske Fyr.
Femstemmigt kor på scenen
Live går Ria Qvist på scenen med vokal og guitar, men hun står ikke alene. Ria har fem korsangere med, der synger femstemmigt. Det er en del af udtrykket, der placerer hende i spændingsfeltet mellem singer-songwriter og moderne kormusik.
Ria Qvist og Erna Olsen, formand for Live Musik i Hobro taler sammen om Ishuset
Læs også: