Hadsund og omegn

Richard Ragnvald besøgte atter Tinushuset

Dannebrog var i top, da der mandag i denne uge indledtes fire dage i Tinushuset i Øster Hurup med hygge for plejehjemsbeboere. Mandag og tirsdag var det fortrinsvis for beboere fra den gamle Hadsund Kommune, og onsdag og torsdag var det beboere fra plejehjem i Aalborg.Huset er ejet af Martinus Sørensens Mindefond, og er stillet […]

Richard Ragnvald besøgte atter Tinushuset
15. september 2023
Af Redaktion

Dannebrog var i top, da der mandag i denne uge indledtes fire dage i Tinushuset i Øster Hurup med hygge for plejehjemsbeboere.

Mandag og tirsdag var det fortrinsvis for beboere fra den gamle Hadsund Kommune, og onsdag og torsdag var det beboere fra plejehjem i Aalborg.
Huset er ejet af Martinus Sørensens Mindefond, og er stillet til rådighed for specifikke plejehjem i Mariagerfjord og Aalborg kommuner, som stifter af Fonden Stinne og Martinus Sørensen havde ønsket det.

Hvert år afholdes hyggedage, hvor plejehjemsbeboerne i bus bliver kørt i Tinushuset, og bliver beværtet med 2 retter mad og kaffe med brød. De sidste par år har arrangementet dog ligget stille – bl.a. på grund af Corona.

Og så er det jo Richard Ragnvald der står for den musikalske underholdning og det er svært at sige hvem der nyder det mest Richard Ragnvald eller beboerne. Repertoiret dækker både nyt og gammelt, og der bliver sunget flittigt med på teksterne. Og sangeren har tidligere truet med at blive ved med at synge i Tinushuset indtil han selv skal benytte rollator…

Søndagens gudstjenester i Mariagerfjord

Læs også: Søndagens gudstjenester i Mariagerfjord

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hadsund og omegn

Se flere artikler