Mariagerfjord og omegn
Ringridning i Veddum
.Vi har modtaget følgende fra Trommeltholt rideklub V/Dorthe Høj: Lørdag d.11. maj skal der igen være heste og traktor ringridning på Trommelholtvej.Traktorerne starter kl.11;00 med at køre i samlet flok fra Veddum by og ud til pladsen – alle gamle traktorer uden førerhus kan være med – det er et flot syn når de gamle […]
.
Vi har modtaget følgende fra Trommeltholt rideklub V/Dorthe Høj:
Lørdag d.11. maj skal der igen være heste og traktor ringridning på Trommelholtvej.
Traktorerne starter kl.11;00 med at køre i samlet flok fra Veddum by og ud til pladsen – alle gamle traktorer uden førerhus kan være med – det er et flot syn når de gamle maskiner kommer kørende. Mange er flot pyntet med flag og blomster og førerne i højt humør. De skal modsat hestene igennem galgen 6 gange, hvor hestene kun skal 5 gange.
Så skulle vinderen være fundet – det er den, der har taget ringen flest gange, og så er der præmie til de tre bedste traktorkørere
og de tre bedste ryttere.
Hestene starter så kl. 13;30 på en anden bane, da de ikke kan bruge den samme bane som traktorerne bruger, da der bliver spor som hestene ikke så godt kan galopere i. For hesten skal være i galop ellers bliver det ikke godkendt, hvis man tager ringen.
Der plejer at være ca. 20-25 ryttere og omkring 15-20 traktorer, og der kommer også mange og ser på.
Trommelholt rideklub står for alt det praktiske. De sørger for at der er en varm pølse og lidt at drikke til alle deltagere og tilskuere, en stol at sidde på og læ hvis der skulle blive dårligt vejr..
Vi håber mange vil lægge vejen forbi Trommelholtvej 15 denne dag – se, høre og opleve stemningen, mens ringridningen forløber.
Arrangementet kører på 14. år, og for første gang kan selve arrangøren ikke selv deltage til hest, da den ene hest desværre er gået på pension efter mange års deltagelse på hende – hun er blevet 32 år efterhånden, og den anden hest skal fole søndag d.12. maj. Så hun må stå på jorden og følge de andre ryttere, desværre…