Ringridning på 4-hjulede og 4-benede

13. maj 2014

.Af Dorthe Høj, Trommelholt Rideklub Igen blev ringridning en stor oplevelse for de 100 publikummer der var mødt op til den årlige ringridning som Trommelholt rideklub i Veddum afholder hvert år i maj måned. Dette år var 15. gang, det blev afviklet .Vejret vidste sig fra den gode side – solen skinnede og det var…

.
Af Dorthe Høj, Trommelholt Rideklub

Igen blev ringridning en stor oplevelse for de 100 publikummer der var mødt op til den årlige ringridning som Trommelholt rideklub i Veddum afholder hvert år i maj måned. Dette år var 15. gang, det blev afviklet .
Vejret vidste sig fra den gode side – solen skinnede og det var tørvejr under hele stævnet.
Først var det de firehjulede der skulle dyste og der var mødt 22 gamle veterantraktorer som alle var nypudset og nogle pyntet med flag. De skulle igennem Galgen 5 gange og så var de tre vindere fundet.
1. præmie fik Poul Arnskov,
2. præmie gik til Jimmi Lund.
3. præmie gik efter omkørsel til Bent Mortensen.

Så var kl. blevet 13;30 og det var de firebenedes tur til at skulle gennem galgen 5 gange. Der var mødt 16 ryttere og første pladsen var fundet i første runde da hun havde taget ringen alle 5 gange.
Vinder blev Tanja Kiib Jensen, Vegger – anden og tredje pladsen måtte der omridning til før de to pladser var besat og det blev Dorte Knudsen, Vegger og Helle Marie Karlsen, Kongerslev
For anden år i træk måtte arrangøren stå på jorden og kigge på de andre ryttere
da hendes hest var syg i år og var sat til at skulle have føl sidste år, men hun håber at kunne sidde på hesteryggen til næste år hvis der arrangeres igen.
En meget vellykket dag som sluttede omkring kl. 16;00 ca. på samme tid som gråvejret og regnen kom