Nyheder
Røverhistorier fra Borgen med Prehn og Axel Nielsen
.Mandag d. 3. november kan du opleve, hvordan politik er bag scenen. Her byder DSU Mariager-fjord indenfor på Mariagerfjord Gymnasium til fortællinger af folketingsmedlem Rasmus Prehn (S) og tidligere minister Jakob Axel Nielsen (K). De vil, i med og modspil, fortælle om livet på Christiansborg og livet som politiker. Den Nordjyske repræsentant i Folketinget, Rasmus […]
.
Mandag d. 3. november kan du opleve, hvordan politik er bag scenen. Her byder DSU Mariager-fjord indenfor på Mariagerfjord Gymnasium til fortællinger af folketingsmedlem Rasmus Prehn (S) og tidligere minister Jakob Axel Nielsen (K). De vil, i med og modspil, fortælle om livet på Christiansborg og livet som politiker. Den Nordjyske repræsentant i Folketinget, Rasmus Prehn, ser frem til arrangementet med sin gode ven.
Selvom Jacob og jeg repræsenterer vidt forskellige partier, så har vi et rigtig godt forhold til hinanden, hvor vi bl.a. dyrker motion sammen. Dette er jeg overbevist om, vil smitte af til arrangementet, og jeg tror, det vil gavne vores fortællinger til arrangementet. Jeg ser virkeligt frem til den aften, hvor jeg godt kan afsløre, at jeg vil fortælle nogle sjove historier fra Christiansborg. – Siger Rasmus Prehn.
Aftenen vil dog ikke kun bestå af røverhistorier og gode fortællinger. Man kan også blive klogere på, hvordan det politiske miljø er bag Christiansborgs tykke mure. Et miljø, der ifølge Prehn, dog ikke er så voldsomt, som den populære TV-serie, House of Cards, skitserer amerikansk politik.
Både Jakob og jeg har været med i mange intense politiske forhandlinger, hvor alle kæmper for at få sit standpunkt igennem. Dette udmønter sig ofte i et barsk miljø, der til tider kan minde om House of Cards uden dog at være så slemt. Til arrangementet ser jeg frem til at løfte lidt af sløret for, hvor mange lighedspunkter der er mellem dansk politik og House of Cards. – afslører Rasmus Prehn
Det er altså en helt enestående mulighed for at møde politikere i et afslappet forum.