Alarm 112

Røveri og bid i arm i Rema 1000 Hobro

I går eftermiddag udspillede der sig et noget bizart optrin i Rema 1000 i Hobro, hvor en person gik amok mod personalet.

Røveri og bid i arm i Rema 1000 Hobro
Foto: Kim Matthäi Leland
16. december 2024
Af Benedikte Jensen

Kl. 13.09 i går kom en 19-årig kvinde ind i Rema 1000 i Hobro og forsøgte at stjæle en pakke lasagne. Da hun blev konfronteret ved udgangen, blev hun voldsom mod personalet og politiet måtte tilkaldes.

Det oplyser Politiassistent Jesper Fredsgaard fra Himmerlands Politi i Hobro og uddyber:

– Kvinden blev standset og konfronteret af personale ved udgangen, og her sparkede, slog og bed hun de ansatte.

– En mandlig ansat der var med til at tilbageholde kvinden, tog fat i hende for at holde hende væk fra de øvrige ansatte, og her blev hun voldsom. Hun sparkede den ansatte og slog ham med knyttet hånd i ansigtet samt bed hul i hans venstre arm.

En anden ansat blev derudover sparket på benet. En patrulje blev tilkaldt, og kvinden blev taget med til afhøring. Hun blev efterfølgende løsladt, men er sigtet for røveri.

Tyveri fra shelterplads ved Assens

Læs også: Tyveri fra shelterplads ved Assens

Tilmeld dig vores nyhedsbrev