Alarm 112

Rolig nytårsnat – men spiritusbilist stoppet ved Hobro

En 25-årig mand fra Gedsted blev anholdt efter en kontrol på Trehøjevej natten til 1. januar

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 2. januar 2026

Nytårsaften og natten til den 1. januar forløb generelt fredeligt i Mariagerfjord. Politiet havde dog enkelte sager at tage sig af, blandt andet en episode med mistanke om spirituskørsel ved Hobro.

Ifølge politikommissær Jesper Fredsgaard fra Himmerlands Politi blev en bilist standset den 1. januar klokken 02.00 på Trehøjevej.

Alkometertest gav udslag

Den standsede bilist var en 25-årig mand fra Gedsted. Ved kontrollen blev han bedt om at puste i et alkometer, som viste en promille over det tilladte.

Blodprøve skal fastslå promillen

På den baggrund blev manden anholdt og taget med til udtagning af en blodprøve. Blodprøven skal nu fastslå den præcise promille.