Mariagerfjord og omegn
Rotarys Erhvervspris 2013 til Cykelgear.dk
.De 2 ejere af virksomheden bag Cykelgear.dk Kasper Buus Larsen Erik Buus Larsen var synligt stolte af at modtage Rotarys Erhvervspris 2013 og takkede for, at deres virksomhed er blevet bemærket af andre lokale erhvervsfolk. Og da de 2 modtagere er 22 år og 26 år, er det de yngste modtagere af erhvervsprisen nogensinde. Og […]
.
De 2 ejere af virksomheden bag Cykelgear.dk Kasper Buus Larsen Erik Buus Larsen var synligt stolte af at modtage Rotarys Erhvervspris 2013 og takkede for, at deres virksomhed er blevet bemærket af andre lokale erhvervsfolk. Og da de 2 modtagere er 22 år og 26 år, er det de yngste modtagere af erhvervsprisen nogensinde.
Og lidt facts om cykelgear.dk. Det er en internet butik, så her måler man meget på, hvor mange pakker, som man sender. Og tallene taler her sit meget tydelige sprog om udviklingen. I 2010 sendte de 8000 pakker, i 2011 16.000 pakker, i 2012 35.000 pakker og i år forventer de 50.000 pakker. Og meget glædeligt for lokalområdet er det pga. cykelgear er i Hadsund sammen med nogle andre markante internetbutikker, så er der i Hadsund en særdeles god dækning fra fragtmænd. Helt på niveau med de større byer, hvilket er meget vigtig for branchen. Cykelgear.dk har i øvrigt et netværk og samarbejde med andre internetbutikker i området.
Antallet af ansatte har også udviklet sig meget flot. I 2009 var der 3 + en bogholder, i 2010 5 mand, i 2011 7 mand, i 2012 11 mand og i 2013 er de foreløbigt blevet 12, men mon ikke der kommer flere til i årets løb. Det er temmelig godt gået!
Virksomheden har kun eksisteret i 5 år, men har allerede boet 4 forskellige steder i byen. Først på Smedevænget i et meget lille lokale, så i Mejerigade og kort tid efter på Textilvænget og så for kort tid siden er de flyttet til Industriparken, hvor de har ikke mindre end 1700 m2 til butik, værksted, kontorer og ikke mindst det meget store lager. Butikken fungerer i øvrigt som en helt almindelig butik, hvor alle er velkomne.
Billedet viser overrækkelsen af erhvervsprisen af Per Husted (tv) og Rotarys formand Finn Jensen(th). I midten er det de 2 prismodtagere Erik Buus Larsen til venstre og til højre Kasper Buus Larsen