Hadsund og omegn
Rudolph og Susanne Von Platen-Hallermund har købt Visborggaard Slot
Efter regionsrådet i Nordjylland på et møde tirsdag den 28. marts godkendte det højstbydende tilbud, er Visborggaard Slot ved Hadsund nu blevet solgt.
– Vi er glade og føler os heldige for at få muligheden for at købe Visborggaard, fortæller Susanne Von Platen-Hallermund til fjordavisen.nu
Susanne Von Platen-Hallermund er i dag sammen med din mand Rudolph en markant spiller på turistområdet i Mariagerfjord med bl.a. Feriecenteret og vaffelhuset i Øster Hurup.
– Visborggaard er en unik perle der igennem tiden altid er blevet velholdt af ejerne. Vi glæder os til at komme videre med stedet og vil være med til at skabe noget nyt og bygge videre på stedets fantastiske historie, slutter Susanne Von Platen-Hallermund der for nuværende ikke kan fortælle om de konkrete planer for stedet ligesom købesummen ikke ønskes offentliggjort.
Visborggaard overtages når Regionens nye institution i Hadsund er færdig bygget og taget i brug.