Hobro og omegn
Så er den gal igen – togbusser og færre tog mellem Aarhus H og Hobro St. i øjeblikket
Et overgravet kabel mellem Aarhus H og Hobro, betyder at vi på nuværende tidspunkt ikke kan køre tog mellem Langå og Hobro, lyder det fra DSB til mange frustrede pendlere.
Skal du rejse mellem Aarhus og Hobro eller længere nordpå i dag, sker det sandsynligvis ikke helt uden frustrationer. I forvejen er der kendt sporarbejde med indsatte togbusser – men igen i dag er den gal med et overgravet kabel.
Sådan kører togene:
- Lyntogene er aflyst mellem Aarhus H – Hobro.
- Alle tog er aflyst mellem Langå – Hobro
- Togbusser kører i pendulfart mellem Langå – Hobro
Banedanmark arbejder på at rette fejlen, prognosen er tidligst klokken 20.00.
Ovenstående fremgår på DSBs hjemmeside her til eftermiddag.
Du kan med fordel slå op i Rejseplanen, inden du tager afsted.
Rejsetidsgaranti
Er du mere end 30 minutter forsinket, træder DSBs Rejsetidsgaranti i kraft. Du kan søge om kompensation for din billet på DSBs hjemmeside.