SÅ ER DEN GAL IGEN

31. oktober 2022

.SÅ ER DEN GAL IGEN Teaterkredsen vil stadig nedlægge sig selv, fordi den efter generalforsamlingen den 8/9 ikke fik nye i bestyrelsen og efterfølgende ikke kunne enes om en ny konstituering. Derfor mener bestyrelsen at den fremover ikke kan varetage de opgaver, som kræves af en bestyrelse! Så det er hverken Teaterkredsens roste sæsonprogrammer eller…

.
SÅ ER DEN GAL IGEN

Teaterkredsen vil stadig nedlægge sig selv, fordi den efter generalforsamlingen den 8/9 ikke fik nye i bestyrelsen og efterfølgende ikke kunne enes om en ny konstituering.

Derfor mener bestyrelsen at den fremover ikke kan varetage de opgaver, som kræves af en bestyrelse! Så det er hverken Teaterkredsens roste sæsonprogrammer eller den bugnende økonomi, der lukker foreningen.
Det er dog rigtigt, at der kræves meget af bestyrelsesmedlemmerne i Teaterkredsen.

Der er det fysiske arbejde i forbindelse med de månedige møder og med hver teaterforestilling, både forud for forestillingen med booking af lokale, pressemeddelelse og aftaler med gæstespillet og i forbindelse med forestillingen skal der gøres klar med opstilling af stole, indbæring af kulisser, lyd og lys og det hele skal ud igen efter forestillingen. Men det kan Teaterkredsens lejlighedsvise hjælpere gøre, da det ikke kræver særlige kompetencer.

Der hvor fødselsattesten virkelig står i vejen er for den daglige administration, der i dag næsten udelukkende er elektronisk. Ganske vist har bestyrelsen efterfølgende fået kontakt med en bogholder, der vil tage sig af kassererens job, der i den sidste halve snes år har været papirløst. Det drejer sig om hjemmesiden, emailsystemet og de sociale medier, der løbende skal fodres og vedligeholdes, og som i deres natur er elektroniske. Billetsystemerne nu om dage er elektroniske. Ansøgninger om både offentlige og private tilskud foregår papirløst, og markedsføring på de sociale medier og den meste kommunikation er elektronisk.

Så hvis Teaterkredsen skal fortsætte arbejdet med 8-10 årlige voksenforestillinger og Teenageteater om formiddagen på skolerne, er der brug for flere bestyrelsesmedlemmer, som forstår og kan betjene sig af de elektroniske hjælpemidler, som er til rådighed.

Ellers er det ikke kun voksen- og teenageteater rundt om i hele Kommunen som forsvinder, men også samarbejdet med Himmerlands Teater og Hobro Musikforening om særligt spektakulære og dyre forestillinger som OPERA på Hobro Theater i torsdags (6/8-22) og FARINELLI i sidste sæson på Gymnasiet, som må vi undvære i fremtiden.