Mariagerfjord og omegn

Så er der atter gang i festplanlægning i Als

.Als borgerforening er i fuld gang med at planlægge årets sommer marked, som i år afholdes lørdag d. 22. juni. Dagen starter traditionen tro med marked kl. 10.00. Kræmmerboder vil fylde markedspladsen og der vil være god chance for at gøre en god handel. Så har man noget man gerne vil sælge, skal man have […]

Så er der atter gang i festplanlægning i Als
28. maj 2013
Af Redaktion

.
Als borgerforening er i fuld gang med at planlægge årets sommer marked, som i år afholdes lørdag d. 22. juni. Dagen starter traditionen tro med marked kl. 10.00. Kræmmerboder vil fylde markedspladsen og der vil være god chance for at gøre en god handel. Så har man noget man gerne vil sælge, skal man have ryddet lidt op og vil man have mulighed for at gøre en god handel, kan man bestille en bod hos formanden Erik Brandt.
Hele dagen kan der indtages grill pølser, is, vand og øl til rimelige priser. Kl. 13.00 serveres der gratis sildemad i teltet, hvilket altid er et tilløbsstykke, så det er en god ide at komme i god tid.
Sidste år fik vi med stor succes genindført REVY i Als og dette gentager sig i år. Skuespillerne er fundet, teksterne skrevet og rollerne er allerede fordelt, siger tovholderne Susanne Lybech og Jeanette Andersen, så der arbejdes på højtryk på at succesen fra sidste år ikke skal blive mindre i år. Susanne Lybech siger ligeledes, at der er en humoristisk og opløftende stemning hos alle skuespiller og alle glæder sig til at opføre ALS REVYen år 2013.
Det var som sagt en kæmpe succes sidste år og der var rift om billetterne. Derfor en stor opfordring til alle borgere om at sætte et kryds i kalenderen den 22. juni så vi igen kan få fyldt markedsteltet og afsluttet markedsdagen med en rigtig god og festlig aften.
Als Kro har lovet at lave en god Revy platte som først indtages så stemningen kommer i top. Derefter ca. kl. 18.30 vil vore revy folk opføre revyen og efterfølgende vil Peter Blinklys spille op til dans.
Billetter til Revyen inkl. Revy platte fra Als Kro kan købes i Als Sparekasse og Super Best i Als fra uge 23 og skal af hensyn til Als Kro købes senest d. 19. juni kl. 16.00. Se desuden plakater rundt i Als by.
Sidste år blev vi forespurgt om vi ikke lavede en generalprøve, af forskellige grunde kunne det desværre ikke lade sig gøre, derfor er det med glæde at vi i år kan tilbyde at man kan komme til generalprøve fredag d. 21. kl. 17.00 i markedsteltet hvor der vil være mulighed for at købe kaffe, øl, vand og vin ligeledes til rimelige priser. Billetprisen herfor er kr. 50,00 som købes ved indgangen.
Som noget nyt i år har vi i arrangeret Als Husmoderforening som vil lave noget for børnene i tidsrummet fra kl. 10.30 12.00 hvor der vil blive arrangeret voksen/barn dyst. Der dystes i 4 internationale discipliner, høvdingebold, balancekunst, sten, saks papir og føl dig frem. Så tag mor eller far med og se hvem som er bedst, og få en sjov og hyggelig formiddag.
Vi håber vi igen i år kan få folk op på dupperne så vi kan få en god og festlig dag. Det er vigtig for et lille bysamfund som Als at der er opbakning ved forskellige arrangementer så der kommer gang i det sociale liv. Derfor har vi også startet vores Gå banko i år, og har allerede afholdt første arrangement, ny rute er planlagt til afholdelse torsdag d. 6. juni kl. 19.00.

Julebanko med overraskelse i Snæbum Kultur- og Forsamlingshus

Læs også: Julebanko med overraskelse i Snæbum Kultur- og Forsamlingshus

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler
×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier

Julebanko med overraskelse i Snæbum Kultur- og Forsamlingshus

Læs også: Julebanko med overraskelse i Snæbum Kultur- og Forsamlingshus