Hobro og omegn
Så er der begyndertræning i o-sport
.Af Helle Schiønning Som tovholder for projektet står klubbens kasserer Keld Østergaard, og han fortæller: Vi tilbyder denne gang introduktion til og begyndertræning i orienteringsløb, som primært henvender sig til voksne, men også børn ifølge med voksne. Dermed slår vi endnu engang på, at O-sporten er en stor familieidræt, hvor man sammen får nogle gode […]
.
Af Helle Schiønning
Som tovholder for projektet står klubbens kasserer Keld Østergaard, og han fortæller:
Vi tilbyder denne gang introduktion til og begyndertræning i orienteringsløb, som primært henvender sig til voksne, men også børn ifølge med voksne. Dermed slår vi endnu engang på, at O-sporten er en stor familieidræt, hvor man sammen får nogle gode oplevelser i skov og natur, samtidig med at man får god motion for både krop og hjerne.
Det bliver fire onsdage i træk, startende onsdag d.24. april i Hobro Østerskov. Den 1. maj er det i Hørby Plantage vest for Hobro. Den 8. maj i Munkholm/Himmelkol, Mariager og sluttelig d. 15. maj i Linddale, Hadsund. Alle gange er det med start kl.18.00, og ½ time senere er der almindelig træningsløb for alle andre.
Det er fuldstændig gratis at deltage, og man kan ligeledes låne kompas af klubben. Mød op i fornuftigt løbetøj og sko, og hver gang vil der være kyndig hjælp at få, lover Kald Østergaard.
Interesserede kan læse mere på klubbens hjemmeside: www.mariagerfjordok.dk