Hobro og omegn

Så er det snart | Årets Banerock koncert løber lørdag

.Af Klaus Hansen På Musikforeningen Banerocks vegne fortæller Jørgen Lilleris; Pladsen bliver indrettet således at der er god plads til publikum, så de kan få hele koncerten med fra alle hjørner. Der indrettes et område med salg af mad og drikkevarer. Vi stiller hoppeborge op, så også børnene kan more sig, og så har vi […]

Så er det snart | Årets Banerock koncert løber lørdag
17. juni 2019
Af Redaktion

.
Af Klaus Hansen

På Musikforeningen Banerocks vegne fortæller Jørgen Lilleris;

Pladsen bliver indrettet således at der er god plads til publikum, så de kan få hele koncerten med fra alle hjørner. Der indrettes et område med salg af mad og drikkevarer. Vi stiller hoppeborge op, så også børnene kan more sig, og så har vi igen skaffet de lækreste toiletter, med vaccum skyl.

Årets musikprogram.
I år vil koncerten blive åbnet med musik fra DJ, Music By Corner, som starter pladespilleren kort efter pladsens åbning. Vores DJ vil sørge for at publikum fra starten bliver sat i den rette stemning, med musik der er til at synge med på. Det er også DJ´en som spiller musik mellem de forskellige bands, vi præsenterer på scenen. Inden første band vil der blive budt officielt velkommen, samt komme et hemmeligt indslag.
Kl. 17.00 bliver scenen indtaget af Rockbandet.dk, som spiller den musik som er oppe i tiden. De er gearet til at spille numre der får publikum til at synge og danse med. Der er lagt op til stemning.

Årets hovednavn.
I 2019 har Musikforeningen Banerock valgt at følge trenden fra sidste år, da vi har været på markedet for at finde et etableret navn, fra den danske musikscene. Det har betydet at vi kan hylde ikke mindre end to af dansk musiks store navne.

Kl. 19.00 kan vi præsentere ingen ringere end besætningen fra Bamses Venner, som tager Stig Rossen med som forsanger. Stig og Vennerne løfter den tunge arv efter Flemming Bamse Jørgensen, som jo forlod os alt for tidligt. Vi kan se frem til en koncert, hvor mange af Bamses numre toner frem i højtalerne.

2019 bliver også året hvor vi vil mindes Danmarks national skjald nummer 1, nemlig Kim Larsen. Vi får igen besøg af et af Danmarks bedste, hvis ikke det bedste, Kim Larsen og Gasolin kopi bands Østre Gasværk. Forsangeren René Gerrick har en stemme, som selv Kim Larsen beundrede. De gamle hits fra Kim Larsen og Gasolin kan opleves på scenen fra kl. 21.00.

Afslutning med et brag.
En koncert varer jo ikke For Evigt, så årets koncert må jo også slutte. Det gør vi omkring kl. 00.30, når sidste band har været på scenen. Det er lykkedes os i år at få et kopiband, som bare kan fyre den af. Vi har skrevet kontrakt med Guitar Rebels, som har specialiseret sig i at spille Volbeat. Bandet går på scenen kl. 23.00, og vi vil få fyldt scenen med både lys og lyd, men også med andre effekter, som sætter punktum for årets Banerock koncert.

Der er stadig billetter til salg på Ticketmaster, med vi sælger også billetter ved indgangen, så der er ingen undskyldning for ikke at komme til Fårup, og deltage i Randers kommunes største havefest.

3 Hobromusikere barsler med helt nyt show: ”John, Bamse & Larsen”

Læs også: 3 Hobromusikere barsler med helt nyt show: ”John, Bamse & Larsen”

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hobro og omegn

Se flere artikler