Rebild og omegn

Så er det snart store hyledag igen

.Af Helle Schiønning Der er altså ikke fare på færde, når sirenerne lyder den dag, men det er vigtigt at vide, hvad man skal gøre i en faresituation. Sirenerne kan varsle hele befolkningen på én gang og sættes i gang af politiet, når der ved større ulykker og katastrofer er akut fare for mennesker eller […]

Så er det snart store hyledag igen
28. april 2019
Af Redaktion

.
Af Helle Schiønning

Der er altså ikke fare på færde, når sirenerne lyder den dag, men det er vigtigt at vide, hvad man skal gøre i en faresituation.

Sirenerne kan varsle hele befolkningen på én gang og sættes i gang af politiet, når der ved større ulykker og katastrofer er akut fare for mennesker eller bygninger.

Nordjyllands Beredskab anvender sirenevarsling:
Hvis vi vurderer der er særlig fare for borgere, i forbindelse med kemikalieuheld, gasudslip, eksplosionsfare eller ved større brande, så vil vi i samarbejde med Nordjyllands Politi anvende sirenevarsling i det berørte område. Samtidig med en sirenevarsling udsendes der en beredskabsmeddelelse via DR og TV2.

Varslingssignalet betyder:
Gå inden døre og søg information hos DR eller TV 2.
Ring ikke 1-1-2
Ring ikke til 1-1-2, fordi sirenerne afgiver signal, hverken på onsdag hvor sirenerne bliver testet, eller i andre situationer hvor du hører sirenerne hyle, medmindre du selv er i akut fare. Unødvendige opkald om sirenesignalet kan nemlig blokere alarmcentralen for livsvigtige meddelelser.

Mobilvarsling
Har du downloadet appen Mobilvarsling vil du opleve, at din smartphone hyler med, når sirenerne testes.

Mobilvarsling udsender beredskabsmeddelelser fra myndighederne, varslinger om storm, orkan, kraftig regn, skybrud og snestorm fra DMI samt særmeldinger fra Vejdirektoratet om akutte motorvejs- og brospærringer af længere varighed.

Har du ikke Mobilvarsling appen i forvejen, så kan du downloade den til din Android- eller IOS-telefon.

Varsling til døve og hørehæmmede
Døve og hørehæmmede har mulighed for at tilmelde sig en sms-service, der udsender en sms med info om hændelsen. Sms-systemet testes også på Store Hyledag.

Veddum IF er klar til en ny sæson

Læs også: Veddum IF er klar til en ny sæson

Tilmeld dig vores nyhedsbrev