.
Så gik apriltja, det bebudede forår allerede i marts tillod sig så at trække spændingen lidt i langdrag, men omkring påske begyndte der at vise sig mere stabilt forårsvejr.
Det blandede aprilsvejr har til gengæld kun haft god indflydelse på Fjordavisens meddelere! Vi har fået artikler tilsendt i stor stil, hvilket selvsagt gør, at vi bringer endnu flere lokale nyheder hver dag. Det har også gjort, at weekenderne som ellers kan være sløve nyhedsmæssigt har haft næsten lige så mange opdateringer som hverdagene.
Avisens læsertal har siden jul været stigende ikke mindst i marts og april har det rykket gevaldigt. Det betyder, at vi kan garantere vore annoncører endnu høje visningstal på bannerannoncerne. Lige nu ligger tallet på min. 40.000 visninger pr. måned, men hvis tendensen fortsætter, kan vi snart hæve overliggeren igen!
April blev måneden, hvor den gamle sag om en lovet cyklesti mellem Als og Øster Hurup blev vækket til live igen via et læserbrev. (gense indlæg her) Brevet vakte stor debat på siden, og vi kan kun sige, at vi er meget glade for læserbreve, og den debat de kan give. Eneste minus er, at hvis debatten bliver ophedet, kan de involverede parter ind imellem glemme det noble sprogbrugmen heldigvis har vi mulighed for at slette indlæggene, hvis sproget bliver for groft
I april så vi atter onlinemediernes store berettigelse med hensyn til at kunne reagere her og nu. Fjordavisen havde onsdag d. 9. april kl. 17 et indlæg på avisen som fortalte om, at det store trækors på missionshuset i Hadsund var stjålet/forsvundet. (gense indlæg her) Allerede dagen efter kl. 15 kom der besked fra en glad bruger af missionshuset korset var blevet leveret tilbage! (Gense indlæg her) Dejligt, at avisen kan være til hjælp og nytte i sådanne situationer!
De seneste dage har vejret været fantastisk, og nu ligger maj for vore fødder den bedste og smukkeste måned på åretefter min mening. Det bliver spændende at se, hvilke lokale nyheder der kommer til at præge avisen Mariagerfjord Festuge vil nok være et godt budeller måske valget til Europarådet?
Vi læses ved!
Helle Schiønning, redaktør