Arden og omegn

Så triller bolden igen på Toyota Park i Astrup!

Så triller bolden igen på Toyota Park i Astrup!

Redaktion
Af Redaktion 3. august 2021

AF Klaus Hansen

Efter en dejlig sommerpause er vi nu klar til at starte op med fodbolden igen. Vi har denne sæson 4 seniorhold i klubben.

På herresiden har vi et serie 4 hold, som både går op i resultaterne, men i høj grad også det sociale og 3. halvleg. Derudover har vi et serie 6 hold, hvor der er plads til alle og som oftest er bedst til 3. halvleg.

På damesiden har vi vores nyoprykkede Jyllandsserie hold, som skal ud og prøve og bide sig fast i rækken, men som også går meget op i det sociale samtidig. Herudover har vi som noget nyt i år også tilmeldt et 7-mands damehold hvor der også er plads til flere spillere!

Vi er en lille klub som har meget fokus på det sociale! Alle 4 hold er en god blanding af unge og ældre, hvilket gør at sammenholdet på holdene er rigtig godt. Vi har dog plads til flere spillere på alle holdene, så går du og overvejer at finde støvlerne frem så kom endelig til en træning eller to og se om det er noget for dig!

Alle 4 hold træner tirsdag og torsdage fra 18.30-20.00! Der er plads til alle niveauer, aldre, former, højder og køn – håber vi ses!

Ved spørgsmål kontakt gerne Michelle på 60219370.

Arden og omegn

Se flere artikler