Sådan hjælper du dit barn med lektier uden at blive en curlingforælder

For børn i 0.-3. klasse: Skab en god rutine

Når børnene er i de tidlige skoleår, har de brug for hjælp til at forstå opgaverne, men det er stadig vigtigt at give dem plads til at prøve selv. Her handler det om at støtte deres udvikling af grundlæggende færdigheder og at skabe en god rutine.

1. Etabler en fast lektietid: Børn i denne alder har brug for struktur. Lav en fast tid hver dag til lektier, så det bliver en del af deres daglige rutine. Det kan være efter skole eller efter en kort pause.

2. Vær til stede, men lad dem arbejde selvstændigt: Du skal være til stede for at give støtte, hvis de støder på problemer, men prøv ikke at gøre opgaverne for dem. Giv dem tid og plads til at tænke selv og bruge deres egen kreativitet.

3. Brug positiv forstærkning: Ros dit barn for dets indsats, selvom opgaven ikke er perfekt udført. Dette vil motivere dem til at fortsætte med at prøve og udvikle deres færdigheder.

For børn i 4.-6. klasse: Hjælp med at udvikle gode studievaner

I de mellemste skoleår bliver lektierne ofte mere komplekse, og børnene skal lære at håndtere flere fag samtidig. Som forælder kan du støtte dem ved at hjælpe dem med at udvikle gode studievaner og tage ansvar for deres egen læring.

1. Skab en god arbejdsplads: Sørg for, at dit barn har et roligt sted at lave lektier, fri for distraktioner som tv og mobiltelefoner. En god arbejdsplads kan hjælpe med at fokusere og gøre lektietiden mere effektiv.

2. Giv feedback i stedet for løsninger: Når dit barn støder på problemer, så hjælp dem med at finde løsninger ved at stille spørgsmål, der får dem til at tænke. I stedet for at give svarene, spørg dem “Hvordan tror du, du kan løse dette?” eller “Er der en måde, vi kan bruge det, vi har lært, til at hjælpe dig?”

3. Lær dem at planlægge: Børnene skal lære at organisere deres tid. Hjælp dem med at opdele større opgaver i mindre, håndterbare dele og skabe en tidsplan for at få dem færdig til tiden.

For børn i 7.-9. klasse: Frem en selvstændig tilgang

I de ældste folkeskoler er det på tide, at børnene bliver mere selvstændige i deres læring. Deres opgaver bliver mere udfordrende, og det er vigtigt, at de lærer at tage ansvar for deres egen uddannelse.

1. Vær en coach, ikke en lærer: Dit barn har brug for støtte og vejledning, men du skal undgå at gøre lektierne for dem. Hjælp dem med at udvikle en strategi, og lad dem tage ansvar for deres egen læring. Fokuser på at motivere dem og hjælpe dem med at forstå vigtigheden af at overholde deadlines.

2. Opmuntre til refleksion: I denne alder skal børn lære at reflektere over deres eget arbejde. Spørg dem, hvad de har lært, hvad der gik godt, og hvad de kan gøre anderledes næste gang. Det hjælper dem med at udvikle en dybere forståelse og ansvar for deres uddannelse.

3. Vær en støttende samtalepartner: I stedet for at give instruktioner, vær en samtalepartner, der giver dit barn mulighed for at udtrykke deres tanker om opgaverne. Ved at tale med dem om det, de lærer, hjælper du dem med at se forbindelser og forstå materialet på et højere niveau.

Hvad er curlingforældre, og hvorfor bliver det nævnt så ofte?

“Curlingforældre” er et begreb, der stammer fra sporten curling, hvor spillerne fejer isen foran curlingstenen for at sikre, at stenen glider så glat som muligt og ender på præcist det ønskede sted. Overført til forældreskabet beskriver termen forældre, der beskytter deres børn mod alle udfordringer, problemer eller vanskeligheder, på en måde der “fejer vejen” for dem i livet.

Disse forældre forsøger at undgå, at deres børn oplever skuffelser eller fejl, ved altid at træde til og ordne tingene for dem. Det kan være i forhold til skolearbejde, sociale relationer eller andre livsområder, hvor forældrene griber ind for at gøre tingene lettere for deres børn. De vil gerne sikre, at deres børn aldrig står overfor modgang, og dette kan føre til, at børnene aldrig lærer at håndtere udfordringer på egen hånd.

Curlingforældre nævnes ofte, fordi der er en stigende bekymring i samfundet om, hvordan forældrenes overbeskyttelse kan have negative konsekvenser for børns udvikling. Hvis børn konstant bliver “fejet” for af problemer, risikerer de at blive mindre selvstændige og mindre i stand til at tage ansvar for deres egne handlinger. Det kan føre til lavere selvtillid, manglende evne til at håndtere skuffelser og udfordringer, og i nogle tilfælde, problemer med at klare sig i voksenlivet.

Begrebet er blevet et tema i opdragelsesdebatten, fordi mange er bekymrede over, om børn, der ikke får lov til at fejle eller klare sig selv, bliver mindre robuste i fremtiden. Forældre opfordres derfor til at finde en balance, hvor de støtter deres børn, men samtidig giver dem mulighed for at lære af deres egne fejl og tage ansvar.

Det er en balancegang

At hjælpe børn med lektier er en balancegang, og det kan være svært at finde ud af, hvor meget man skal hjælpe, uden at overdrive. For de yngste børn (0.-3. klasse) handler det om at skabe gode rutiner og støtte dem i deres grundlæggende færdigheder. I de mellemste år (4.-6. klasse) er det vigtigt at hjælpe dem med at udvikle studievaner og planlægning. For de ældste børn (7.-9. klasse) skal de have plads til at blive mere selvstændige, og du skal støtte dem ved at være en coach og samtalepartner. Hver aldersgruppe kræver en lidt anderledes tilgang, men fælles for alle er, at børnene skal lære at tage ansvar for deres egen læring.