Artikler

Sådan skriver du tekster der sælger

Sådan skriver du tekster der sælger

Redaktion
Af Redaktion 19. juli 2021

Produkter sælger ikke sig selv især ikke på internettet, hvor brugerne hver dag bliver præsenteret for et væld af mulige svar på det, de søger.

Derfor er tekstforfatning blevet en af de vigtigste discipliner inden for digital markedsføring i 2021.
Her får du vores fifs til, hvordan du selv kan skrive tekster, der sælger.

En fængende overskrift
Lad os starte med det, man først støder på som læser overskriften. Her skal du fange læserens opmærksomhed fra starten.

En god overskrift er kort, præcis og resumerer indholdet af teksten. Hvis dette ikke er tilfældet, vil folk blot klikke væk, når de opdager det og det er ikke godt for dine salgstal. Gør dem i stedet nysgerrige, eller vis dem, at her er gratis, brugbar eller interessant viden at hente, hvis de læser din tekst.

God struktur
En fængende overskrift er blot en del af en god struktur. Her gælder det om at holde den røde tråd og deres interesse hele vejen ned gennem teksten.

Ved en hurtig Google-søgning kan man finde flere modeller som inspiration til, hvordan man overholder en god struktur i sin tekst. En af de mest brugte er AIDA-modellen (Attention, Interest, Desire og Action). Bruger du den, kan du ikke gå galt i byen.

Gør teksten læsevenlig
Når du har skrevet din tekst, så sørg for at det ikke bare er én lang smøre. Tekster, der virker for lange eller kompakte, kan få selv den mest købeklare læser til at klikke væk igen. Derfor er det en god idé at bryde din tekst op i mindre afsnit. Hold også sproget simpelt med korte sætningerne og et ordvalg, hvor alle kan være med.

Del din tekst yderligere op med underoverskrifter, gerne for hver gang du har to eller tre tekstbidder. Du kan med fordel også bruge billeder, bulletpoints eller andre visuelle virkemidler til at bryde din tekst op i mindre bider og dermed gøre den mere indbydende.

Slut af med en call-to-action
Call-to-actions (CTA) er alfa og omega for, at folk klikker videre til de sider, hvor du gerne vil have dem hen. Men uden en CTA-knap, kan brugeren med god grund ikke regne ud, hvad der forventes af ham/hende. Derfor bør du altid sørge for at slutte din tekst af med en CTA-knap.

Er du lykkedes med at skrive en god salgstekst, som de har læst til fulde, så vil de også læse, hvad der står på CTA-knappen. Undersøgelser viser, at mere end 90 % af dem, der læser din tekst, også læser teksten på din CTA-knappen.