.
Af Klaus Hansen
At bo på lidt plads kan sagtens have sine fordele, og der er flere, som slet ikke savner flere kvadratmeter i hjemmet. Dog kan det i visse tilfælde også være udfordrende at indrette et hjem med alle de nødvendige ting, hvis pladsen er trang, og hvis der er mange møbler og andet, man gerne vil finde plads til.
Hvis du står med udfordringer som disse, kan du med fordel læse med herunder, hvor vi giver dig tre tips til, hvordan du kan udbytte pladsen bedre i det lille hjem. Hvis du desuden står over for at skulle købe nye møbler og lignende til dit hjem, anbefales det at klikke ind forbi , hvor du kan læse meget mere om markedets bedste varer, når det kommer til en funktionel og moderne indretning.
Optimér dine sengeløsninger
En seng er som bekendt et forholdsvist stort møbel, men ikke desto mindre er sengen nødvendig i ethvert hjem. Hvis du bor i en 2-værelses lejlighed eller en, der er endnu større er det sikkert ikke noget problem for dig at få plads til en stor seng i dit soveværelse. Er det imidlertid en 1-værelses, du har bosat dig i, kan det mange gange knibe med at få en seng klemt ind. I dette tilfælde vil en sovesofa være en oplagt mulighed, da denne kun tager meget plads i rummet om natten, når den er slået ud. Desuden er sovesofaen anvendelig som sofa i dagstimerne, og du slipper derved for både at skulle finde plads til en seng og en sofa i dit lille hjem. Læs vore store sovesofa-guide her, og bliv meget klogere på, hvilken model du skal vælge.
Find et væghængt spisebord
Spisebordet er, ligesom din seng, et både stort og nødvendigt møbel. Vil du dog gerne spare plads, hvor du kan, er et væghængt spisebord en oplagt mulighed. Et sådant bord kan nemlig hænges på væggen og klappes sammen, når det ikke er i brug, og dermed tager bordet kun plads, når du faktisk skal sidde og spise ved det. Hvis du placerer dit væghængte bord i køkkenet, kan du ligeledes bruge det til at sætte diverse ting på under madlavningen, når du har brug for ekstra bordplads. Der findes et utal af modeller på markedet, og der skal derfor nok være et, som falder i din smag.
Opbevaring, opbevaring, opbevaring
Hvis pladsen er trang i dit hjem, er nøglen til et overskueligt og ryddeligt hjem helt afgjort, at du sørger for gode og funktionelle opbevaringsløsninger til alle dine ting. Rod kan nemlig på ingen tid få dit hjem til at virke mindre og mere kaotisk også selvom du har sørget for at investere i møbler, der udnytter pladsen optimalt. Som opbevaringsløsning kan du blandt andet finde skuffer, der kan placeres under sengen, kasser, som kan stå ovenpå dit garderobeskab, og skokasser til entréen, der vil sørge for, at dit fodtøj ikke ligger og flyder. Mange steder kan du tilmed finde opbevaringsløsninger, der er dekorative, og som komplementerer din øvrige indretning.