Artikler
Sælg eller køb andele i et ApS – hvad skal man overveje?
Hvis man gerne vil drive virksomhed, uden at man nødvendigvis har den store iværksætter i maven, har man heldigvis muligheden for at sælge eller købe andele i et ApS, altså et anpartsselskab. Der er dog flere aspekter, du skal overveje først. Du skal have styr på din økonomi, og du skal overveje, hvor meget tid […]
Hvis man gerne vil drive virksomhed, uden at man nødvendigvis har den store iværksætter i maven, har man heldigvis muligheden for at sælge eller købe andele i et ApS, altså et anpartsselskab. Der er dog flere aspekter, du skal overveje først.
Du skal have styr på din økonomi, og du skal overveje, hvor meget tid og arbejde du kan lægge i virksomheden. Derudover skal du også vurdere, om du kan afhænde andelene i ApS’et igen, hvis du skulle ønske det. Med en anpartsoverdragelsesaftale indgår man en aftale om, hvem og hvor mange andele, man enten overdrager til en anden, eller selv får overdraget ved et køb.
Du bør altid sørge for at have en advokat til at kigge virksomheden igennem, før du går i gang med at sælge eller købe andele. Så har du mere information at træffe afgørelser ud fra.
Er det svært at sælge sin andel af et ApS eller en A/S igen?
Det er ikke svært at sælge sin andel af et ApS eller et A/S igen, men det kan være en udfordring at finde den rette køber. Der er flere ting, du skal have forholde dig til, når du sælger din andel af et selskab.
For det første skal du have styr på dine dokumenter. Du skal have styr på, hvad du ejer i enten anparts- eller aktieselskabet. Dette kan være med til at give dig en fordel i forhold til at finde den rette køber.
Du skal også have styr på hvilken type selskab det er, for det er afgørende, om det er et ApS eller et A/S. Man ejer andele i et ApS, mens man i et A/S ejer aktier.
Hvem står som ejer ApS’et eller A/S’et?
Det er ikke altid nemt at finde ud af, hvem der ejer et ApS eller A/S. Dette skyldes især, at der ofte er mange forskellige anpartsindehavere eller aktionærer involveret i virksomheden. Dette kan dog slås op på et virksomhedsregister – eller man kan tage direkte kontakt til virksomheden for at spørge.
Hvor meget er andelene værd?
Det afhænger helt og holdent af, hvor meget ApS’et er værd. Jo mere en virksomhed genererer af profit, jo dyrere vil en andel typisk være. Modsat vil hver andel sandsynligvis koste mindre, hvis virksomheden er i underskud eller ikke formår at generere et tilfredsstillende overskuf. Hvis virksomheden driver forretning inden for et felt, som er i udvikling, og dermed vækster meget, kan du også regne med, at det vil være lidt dyrere at købe sig ind.