Arden og omegn

Sangen til Astrups pris | Weekendens sang fra Fjordavisen.nu

Redaktion
Af Redaktion 17. januar 2021

Af Carina Kondrup

Den danske sangskat er mangfoldig og gemmer på mange kendte og ukendte sange. Vidste du, at der er udgivet en sangbog med lokale sange fra Mariager Fjord?

Foråret 2020 har vist os – hvis vi ikke allerede vidste det – at netop sangen kan noget helt specielt: Den kan samle os og få os til at føle os som del af et fællesskab. Den kan udtrykke sorg og alvor og den kan være med til at fejre de festlige dage.

Vi på Fjordavisen.nu vil gerne være med til at udbrede kendskabet til alle de lokale sangskatte.

Denne sang hedder Sangen til Astrups pris og er bestilt af Borgerforeningen i Astrup til en byfest i 1980 eller 1981 hos Metha Slejborg i Als

Sangen til Astrups pris
Tekst: Metha Slejborg
Melodi: Jeg er en simpel bondemand

Oh Astrup, du vor fødestavn
du ligger her så skøn.
Blandt skov og bakker, vi dit navn
dybt gemme vil i løn.
Du er en by med varme,
du tar os i din favn,
udstråler megen charme
til glæde og til gavn

Du vigter med dit kirkespir,
så højt på bakkens top.
I Madum Sø vi nøgne pier
ser vaske tæer og krop.
Vi tar ud til Blåkilde.
Os spejler i dens vand.
Ser deri dybt og stille,
Jo, fryde os vi kan.

Ej bonden kører mer med spand,
men traktoren den går.
Og endnu mejeriet kan
da køre, føje år.
Så har det kredsløb ende
som du her deltar i.
Men her vi piger, drenge,
vil dig din hyldest gi.

Ja, Astrup du er vores by
fra vugge og til grav.
Vi finde vil dig altid ny.
Sig tak for hvad du gav.
Vi husker dig, hvorhen end
vi færdes må på jord,
ja, du er livets perle.
Du i vort hjerte bor.

Arden og omegn

Se flere artikler