Hadsund og omegn

Sara Slott Petersen, Danmarks bedste kvindelige atlet, har indgået et samarbejde med DAVA Foods

.Af Klaus Hansen Sara Slott Petersen, Danmarks bedste kvindelige atlet, har indgået et samarbejde med DAVA Foods, hvor hun bliver ambassadør for de i forvejen populære Livskraft æg. Et helt naturligt samarbejde for begge parter. Den nye emballage med Sara forventes at ramme butikkerne i uge 25. For enhver elitesportsudøver spiller kosten en væsentlig rolle. […]

Sara Slott Petersen, Danmarks bedste kvindelige atlet, har indgået et samarbejde med DAVA Foods
20. juni 2018
Af Redaktion

.
Af Klaus Hansen

Sara Slott Petersen, Danmarks bedste kvindelige atlet, har indgået et samarbejde med DAVA Foods, hvor hun bliver ambassadør for de i forvejen populære Livskraft æg. Et helt naturligt samarbejde for begge parter. Den nye emballage med Sara forventes at ramme butikkerne i uge 25.

For enhver elitesportsudøver spiller kosten en væsentlig rolle. Det gælder også for Danmarks bedste kvindelige atlet, Sara Slott Petersen, der dog har en sjældent naturlig og afbalanceret tilgang til kosten.

– Som elitesportsudøver ved du, hvor meget rigtig kost betyder for din krop og dermed også for dine præstationer og resultater. Det har jeg altid haft stort fokus på, men altid på en naturlig måde. Jeg er ikke tilhænger af en masse kosttilskudsprodukter, hvilket ellers er normalt i elitemiljøet.

– I stedet har jeg valgt at spise så naturligt, sundt og varieret som overhovedet muligt. Her er æg en væsentlig medspiller. Jeg spiser æg flere gange om dagen og ved, hvad de gør for min krop.

– Så da jeg fik henvendelsen fra DAVA Foods, om jeg ville være ambassadør for deres Livskraft-æg, var det helt naturligt for mig at takke ja, fortæller Sara, der ikke blot kan mærke kostens betydning for kroppens ve og vel. Hun ved også en masse om emnet.

Ved siden af sin elitesports-
karriere blev Sara nemlig færdig som bachelor i ernæring og sundhed med speciale i ernæring og fysisk aktivitet i 2012. Hendes bacheloropgave omhandlede D-vitamin- og calciumtilskud til eliteidrætsudøvere. I dag er hun i gang med en kandidatuddannelse i Idræt på Aarhus Universitet, hvor hun er tæt på at aflevere sit speciale.

– Det er et utrolig spændende område, og jeg sætter stor pris på mine studier ved siden af atletikken. Så at jeg har indgået en aftale med DAVA Foods om at være ambassadør for Livskraft æg, hænger jo godt sammen med både min atletik og mine studier, fortæller Sara, der fra uge 25 blandt andet kommer til at pryde æggebakkerne med Livskraft æg.

Hos DAVA Foods er vi også rigtig glade for aftalen med Sara.

– Alle æg er rige på en lang række vitaminer og mineraler og rummer massevis af protein, der er vigtig for blandt andre sportsudøvere. Hertil kommer, at Livskraft æg er ekstra rige på D-vitamin, E-vitamin og Selen. Dermed er det æg med ekstra power, og hvem kunne være mere naturlig til at præsentere det end Sara Slott Petersen.

Både med hendes unikke sportslige præstationer, hendes forhold til at spise sundt og naturligt samt hendes viden om ernæring og sundhed. Så vi er rigtig glade for og stolte over samarbejdet, fortæller Ivan Noes, administrerende direktør hos DAVA Foods.

Fakta om Sara Slott Petersen
Sara Slott Petersen blev i 2016 europamester på 400 meter hæk og fik samme år en sølvmedalje ved OL i Rio, hvor hun satte ny dansk og nordisk rekord med 53,55 sekunder. Den første danske OL-medalje til en kvindelig atletikudøver. Resultater, der betød, at hun i 2016 fik Kulturministeriets Idrætspris.

Ved siden af sin idræt er hun som nævnt studerende på Aarhus Universitet samt ikke mindst mor til 4-årige Tobias, som hun har sammen med kæresten Thomas. Parret bor i Aarhus.

En aften med kunst og historie i Hadsund

Læs også: En aften med kunst og historie i Hadsund

Hadsund og omegn

Se flere artikler