Savage Corner, genopstår i nyt regi

22. april 2021

Savage Corner, genopstår i nyt regi !

Af Klaus Hansen

– Efter at have drevet Savage Corner i 18 år, måtte jeg desværre kaste håndklædet i ringen for ca. en måned siden, corona krisen og manglende indtjening, gjorde desværre at min højt elskede butik Savage Corner måtte indgive en konkursbegæring, og dermed slukke mine drømme om egen butik, fortæller Vivi Jessen.

– Efterfølgende er der en lokal investor, der har tilbudt at overtage aktiviteterne i et nyt regi, og der er derfor en stor glæde, at kunne meddele, at Savage Corner vil blive videreført i et nyt selskab, hvor jeg har fået tilbudt ansættelse med henblik på at kunne betjene mine gode faste kunder, og forhåbentlig en masse nye !

Savage Corner genåbner i nye lokaler, Vestergade 16, Arden, d. 4. maj, 2021, hvor vi ser frem til at byde både gamle loyale og nye kunder velkommen i en nyrenoveret butik Lige overfor FAKTA.

Hos Nøhr der tidligere havde butik i lokalerne har besluttet at flytte fra byen.

– Vi fejrer genåbningen med en helt ny kollektion af tøj fra anerkendte mærker for piger og kvinder i den modne alder 30 +.
Jeg glæder mig til fortsat at betjene mine gode loyale kunder med kvalitetsprodukter til fornuftige priser.

Håber meget, at du og området vil støtte op om den lokale detailhandel, og glæder mig til at gense/se dig i mine nye omgivelser, slutter Vivi.

Arden og omegn

Se flere artikler