Af Carina Kondrup
Nordjyllands Politi modtog i går aftes to anmeldelser fra borgere, som var generet af scooterkørsel i Hobro.
Første anmeldelse lød på, at der kl. 19.50 kørte en scooter rundt ved HI Biesgade i Hobro. Ifølge anmelder larmede scooteren meget og var til gene. Scooteren havde ingen nummerplade på, men til gengæld en passager.
Anden anmeldelse indløb kl. 22.20, hvor en borger oplyser, at der på Markedsgade ved Q8 tanken kører 5-6 ulovlige scootere og er til gene, blandt andet fordi de kørte stærkt og på baghjul.
I begge tilfælde, var scooterne forsvundet da politiet nåede frem og Mikkel Brygmann fra Nordjyllands Politi oplyser, at scooterkørsel til gene er et stigende problem i Hobro
Læs også: