Mariagerfjord og omegn
Scor på en superliga målmand
.Onsdag den 7. august bliver der mulighed for, at score på en superliga målmand på Als stadion. Det sker når AAB’s superliga målmand Nicolai Larsen gæster Als stadion i forbindelse med Vikings idrætsuge. Udover Nicolai Larsen kommer der også en anden Nikolaj men med efternavnet Jørgensen. Han er meget lokal og bosiddende i Als. Han […]
.
Onsdag den 7. august bliver der mulighed for, at score på en superliga målmand på Als stadion. Det sker når AAB’s superliga målmand Nicolai Larsen gæster Als stadion i forbindelse med Vikings idrætsuge.
Udover Nicolai Larsen kommer der også en anden Nikolaj men med efternavnet Jørgensen. Han er meget lokal og bosiddende i Als. Han går i 9. klasse på Havbakkeskolen men er et meget stort målmandstalent og spiller til dagligt i netop AAB.
Der bliver derfor mulighed for, at score på to gange AAB målmænd – den ene med nuværende superliga niveau og den anden med et fremtidigt superliga potentiale.
Viking er glad for, at AAB giver os mulighed for, at præsentere en superliga målmand på Als stadion til et sådant mere intimt arrangement, siger Vikings formand Henrik Sloth. Derudover er vi lige så stolte af, at Nikolaj Jørgensen som har fået sin fodboldopdragelse i vores eget ungdomssamarbejde ASV nu har nået det høje niveau han har – og er med i den gruppe der i fremtiden skal vogte superligamålet AAB, fortsætter Henrik Sloth.
Vi håber, at rigtig mange vil benytte lejligheden til, at kikke forbi Als stadion onsdag aften kl. 18.30 når de to målmænd er klar.
Ellers vil vi gerne slå et slag for hele vores idrætsuge. Jeg synes det er et fantastisk program vi har fået sat sammen, og jeg håber, at hele byen vil bakke op omkring vores idrætsuge, siger Henrik Sloth.
Se hele programmet på www.viking1904.dk