Seniorfrivillige holder kulturlivet i gang

Ældre frivillige spiller en central rolle i det danske kulturliv. Det viser en ny national rapport fra Kulturens Analyseinstitut, der har undersøgt frivillighed på tværs af blandt andet teatre, museer, festivaler og foreninger.

Rapporten viser, at seniorerne udgør den største aldersgruppe blandt kulturfrivillige. Omkring to tredjedele af de frivillige er født før 1970, og den største enkeltgruppe er de 66-75-årige.

Står bag tusindvis af aktiviteter

I rapporten har 778 kulturaktører oplyst, at de tilsammen har omkring 120.000 frivillige. De frivillige står hvert år bag 38.199 kulturaktiviteter.

Mange af opgaverne handler om den daglige drift: at tage imod gæster, holde åbent, planlægge arrangementer, undervise skoleklasser og skabe værtskab omkring lokale kulturtilbud.

Mere end bare tid

Ifølge rapporten er det ikke kun ekstra tid efter arbejdslivet, der får seniorerne til at engagere sig. Mange ønsker også at bruge deres erfaring, være en del af et fællesskab og gøre nytte lokalt.

“Det er nogle livserfarne mennesker, som har en masse erfaring at trække på. De er meget kunstinteresserede og de vil rigtig gerne bidrage. Det er jo en stor ressource, fordi uden dem og deres bidrag ville vores forening jo ikke eksistere,” bekræfter Gitte Werner, der er sekretariatskoordinator i Roskilde Kunstforening.

Fællesskab betyder meget

Kulturfrivillighed har også betydning for de ældres egen trivsel. Rapporten peger på, at mange finder både sociale og faglige fællesskaber gennem det frivillige arbejde.

“De kan have det svært med at slippe arbejdslivet og vil gerne have noget at gøre – en tilknytning,” siger Gitte Werner.

Rekruttering kan blive en udfordring

Selv om seniorerne er en styrke for kulturlivet, peger rapporten også på en sårbarhed. Hvis næsten alle frivillige er ældre, kan det blive vanskeligt at få nye kræfter ind i fællesskabet.

“Seniorerne er meget optagede af, at der skal være kultur i deres lokalområde og de vil rigtig gerne bruge deres evner. De er også meget loyale og kan være tilknyttet i mange år. Derfor når nogle også til et sted, hvor det kan være svært at holde til at være frivillig, fx på grund af svigtende helbred. Og det er ikke rart, fordi man rigtig gerne vil være med,” siger sociolog Cecilie Johansen, der sammen med analytiker Amelie Mannerup er forfatter til rapporten.

Praktiske rammer skal være på plads

Rapporten peger også på, at transport, adgangsforhold og fysisk belastning kan have betydning for, om seniorer kan fortsætte som frivillige.

“Det er jo ikke alle, der kan holde ud at gå på trapper eller at gå langt. For vores frivillige spiller logistik en rolle. Det skal kunne hænge sammen for de frivillige. Det er vigtigt, at det er centralt, at der er busforbindelser eller at der er parkeringspladser. For nogle er det måske ligegyldigt, men andre har brug for det, for at kunne være med,” siger Gitte Werner.

Rapporten bygger på svar fra 778 kulturaktører, spørgeskemasvar fra flere end 2.000 frivillige og 20 kvalitative interviews.