Hobro og omegn
Sensommermatch i Hobro Golfklub
Sensommermatch i Hobro Golfklub
Af Lone K. Hansen
Hobro golfklub afholdt søndag den 18. september STARK Sensommermatch.
Der var 43 deltagere i det smukkeste solskinsvejr, og selvom der var mørke skyer hele vejen rundt i horisonten, faldt der ikke en dråbe vand på golfbanen.
Der var gunstart kl. 9.00 og efterfølgende var der smørrebrød og præmieoverrækkelse i Sparekassen Danmark Loungen.
STARK havde sponseret fine præmier til alle 3 rækker + 4 klappepræmier.
– Vinder af A-rækken blev Rasmus Lange med 43 point, nr. 2 blev Jess Hansen med 36 point.
– Vinder af B-rækken blev Thomas Søndergaard Rold med 40 point, nr. 2 blev Mikkel Holm Myrup med 37 point.
– Vinder af C-rækken blev Rikke Thomsen med 46 point, nr. 2 blev Conni Rod Damborg med 39 point.
Der var også præmier til nærmest flaget på 3 par-3 huller
På hul 5 var André Kjærgaard nærmest med 2,23 m, på hul 7 var Mogens Bach nærmest med 3,71 m, og på hul 18 var Rikke Thomsen nærmest med 0,72 m.
Turneringsudvalget takker deltagerne for en rigtig hyggelig dag.