Nyheder
Septembermarked, i det Røde Pakhus lørdag den 24. september
AF Klaus Hansen Gymnastikkens Venner Hobro sender 33 gymnaster til Gran Canaria og holder i den forbindelse Septembermarked, i det Røde Pakhus lørdag den 24. september fra 10-17. Gymnastikkens Venner Hobro er en støtteforening i det tidligere Hobroegnens Gymnastikforening. Formålet med foreningen er, praktisk og økonomisk støtte, til gavn og virke for gymnastikken i Hobro […]
AF Klaus Hansen
Gymnastikkens Venner Hobro sender 33 gymnaster til Gran Canaria og holder i den forbindelse Septembermarked, i det Røde Pakhus lørdag den 24. september fra 10-17.
Gymnastikkens Venner Hobro er en støtteforening i det tidligere Hobroegnens Gymnastikforening. Formålet med foreningen er, praktisk og økonomisk støtte, til gavn og virke for gymnastikken i Hobro og omegn. Blandt andet indkøb af nye redskaber, udviklingskurser, gymnastikhøjskoleophold med instruktøruddannelse.
Derudover sender Gymnastikkens Venner hvert tredje år et junior mixhold til gymnastikstævne på Gran Canaria, et hold hvor gymnasterne er udpeget af deres instruktører i lokalforeningerne. Ti ture er det foreløbigt blevet til og forberedelserne er i gang til en ny tur (GC 2016).
De 33 gymnaster på holdet kommer fra hele Mariagerfjord Kommune, en del kommer sågar fra Rebild kommune.
Turen giver mulighed for at vise en masse af den flotte gymnastik som udspringer fra de lokale foreninger. Turen giver de unge en oplevelse for livet og er med til at skabe gode og langvarige relationer, som giver de unge lyst til at videreføre gymnastikken f.eks. som kommende instruktører i lokalforeningerne.
Derudover ligger der en kulturel oplevelse i at lave opvisninger for børn og unge, handikappede og ældre fra det spanske lokalområde og derved sprede glæde og entusiasme gennem en opvisning i dansk gymnastiktradition.
Hele efteråret bliver der arbejdet hårdt med træningen. Derudover skal de unge også tjene en del penge som støtte til transport, dragter, bespisning og mange andre ting, som er en del af denne rejse.
Derfor afholder gymnasterne den 24. september fra 10-17 et stort Septembermarked i det Røde Pakhus i Hobro. Her er alt fra loppeting til hjemmelavet marmelade, syltede rødbeder, hjemmehæklede karklude mm. Vi har tændt grillen, bagt boller og kage, poppet popcorn samt brygget kaffe/the, som både kan nydes med fjordudsigt, eller tages med hjem til aftenkaffen. Man kan også nyde en kold fadøl eller slush ice og var det noget med en gang massage ved en fysioterapeut, et portræt foto og hvis vejret tillader en tur på fjorden i sejlbåd eller kajak?
Sidst men ikke mindst kom og hep på gymnasterne, når de skal cykle sponsorløb kl.11:00 12:00 fra Den Blå Fisk
.