.
Af Nanna Pedersen
Søndag den 6. april, skulle HBs Serie 2 damer tage mod HF Mariagerfjord en vigtig kamp der ikke måtte tabes af damerne.
Damerne har tidligere på sæsonen mødt HF Mariagerfjord og taget en sejr med sig på 10 mål. Men efterfølgende har de mødt holdet to gange, hvor det begge gange er blevet til et nederlag.
Der var i dag enighed om, at man simpelthen ikke skulle tabe til dem, da en sejr kunne holde håbet oppe om at blive i Serie 2 (hvis Langå tabte deres sidste kampe).
Alle var tændt inden kampen og flere spillere havde for første gang i en længere periode, den helt rigtige følelse og tænding med sig, ift. og skulle ind og spille 60 min. håndbold.
Damerne stillede op med en bred bænk, så den skulle have 120 % inde på banen, da der var masser af mulighed for at blive skiftet ud, når trætheden begyndte at melde sig.
Inden kampen var der meget fokus på, at det var i forsvaret der skulle lukkes ned, da det er der damerne har haft deres styrke i størstedelen af sæsonen, og tålmodighed i angrebet og turde slå bolden i jorden og trække tempoet ud af spillet.
Der bliver taget godt fat fra starten af og Hadsunds damer kommer godt fra start, da de score det første mål. Spillet går meget frem og tilbage og begge hold får sat bolden i kassen på skift. Det er dog Hadsund der går til pause med føring på måltavlen.
Selvom trætheden og småskader begynder og melde sig blandt damerne, så fortsætter de med og rykke sammen i bussen, nu hvor det virkelig handlede om og holde føringen og ikke falde ned i forsvaret.
Der bliver taget ekstra godt fat og der bliver lukket godt ned for HF Mariagerfjords angrebsspil. I angrebet begynder trætheden og vise sig, ved til tider lidt sløsede afslutninger, men til gengæld er der godt tempo i returløbet, hvor HF Mariagerfjord bliver bremset en del gange.
Damerne kæmper til det sidste fløjt og kunne være stolte over en sejr på 16-13.
Selvom det er senior-damer, så er man ikke blevet for gammel til og stemme efter kampe. Stemmerne var godt fordelt, men det blev dog en sikker førsteplads til Vinni Haagen Olesen, der spillede en suveræn kamp i angreb og forsvar!
Rigtig godt spillet af alle damerne!