SF: Regeringen skal sikre overlevelsen af ungdomsuddannelserne uden for de store byer

26. november 2023
SF: Regeringen skal sikre overlevelsen af ungdomsuddannelserne uden for de store byer

Ungdomsuddannelser og VUCer kører med massive underskud og uden for de store byer risikerer flere gymnasier at måtte dreje nøglen om. Men de må kigge forgæves efter en redningsplanke i regeringens finanslovsudspil. Det går særligt ud over eleverne uden for de store byer.

Regeringen taler meget om et land i balance, men de er på vej til at lukke de mindre uddannelser i vores landsdel, hvis ikke de sikre en økonomisk hjælp, siger Theresa Berg Andersen, der er MFer for SF i Nordjylland.

Halvdelen af de almene gymnasier kørte sidste år med underskud og to ud af tre VUC-centre, som tilbyder HF, suppleringsfag, ordblindekurser og opkvalificering for voksne, havde sidste år underskud. Det betød, at landets knap 30 VUC-centre sidste år havde det største underskud blandt ungdomsuddannelserne. Forklaringen skal blandt andet findes i de små ungdomsårgange. Det har fået SF til at indkalde ministeren i samråd

Lukker gymnasiet i en mindre by, så er de unge jo tvunget til at droppe deres uddannelse, flytte eller rejse langt hver dag. Det er jo ikke vejen frem, siger Theresa Berg Andersen, der er MFer for SF i Nordjylland

Manglen på lokale uddannelsesmuligheder, betyder at de ressourcestærke unge flytter væk og sjældent kommer tilbage. De mindre ressourcestærke unge lades i stikken når de bliver tilbage, fordi der ikke uddannelsesmuligheder til dem lokalt.

Mindre gymnasier og voksenuddannelser er afgørende for at sikre udvikling, arbejdspladser og bosætning i hele Midt – og Vestjylland, siger Theresa Berg Andersen, der er MFer for SF i Nordjylland

SF vil derfor gå til de forestående taxameterforhandlinger med krav om at skolerne skal have et markant større grundtilskud, så økonomien bliver langt mindre afhængigt af antallet af elever samt at de små skoler udenfor de store byer får et permanent og tilstrækkeligt tilskud til at de kan opretholdes.

Ved finanslovsforhandlingerne vil partiet kræve, at det midlertidige tilskud bliver forlænget, så den akutte økonomiske trussel ved årsskiftet bliver afværget. For gymnasierne er det 15,5 mio. kr. og for VUCerne er det 10 mio. kr., som de står til at miste ved årsskiftet.

På mandag d. 27. november er Theresa Berg Andersen, SFs folketingsmedlem fra Nordjylland, og Peder Larsen, SFs medlem af kommunalbestyrelsen i Mariagerfjord, på besøg på Mariagerfjord Gymnasium for at sætte fokus på, hvad regeringens besparelser betyder for gymnasier i regionen og ikke mindst, hvad besparelserne kan få af betydning for uddannelsesmuligheder på sigt i Nordjylland.