Kultur

Skal Garderkulturen blive Danmarks næste kulturarv på UNESCO’s liste? Hobro Garden siger ja!

Mariagerfjord Kommune har vi en stærk tradition for at værne om vores lokale kultur og fællesskaber. En af de stolte repræsentanter for denne tradition er Hobro Garden, der nu sammen med Landsgardeforeningen (LGF) kæmper for at få den danske garderkultur anerkendt som en del af UNESCO’s immaterielle kulturarv.

Skal Garderkulturen blive Danmarks næste kulturarv på UNESCO’s liste? Hobro Garden siger ja!
4. januar 2025
Af Dinny Eriksen

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har åbnet en folkehøring, hvor danskerne kan indsende forslag til, hvad der bør repræsentere Danmark på listen over verdens immaterielle kulturarv. Hobro Garden er ikke i tvivl: Garderkulturen bør være en del af denne prestigefyldte liste.

Hvad er garderkulturen?

Garderkulturen er en unik kombination af musik, bevægelse og fællesskab. Den trækker på en lang tradition i Danmark, hvor bygarder skaber glæde og sammenhold til alt fra bryllupper og byfester til juleoptog og store nationale begivenheder.

Garderkulturen handler ikke kun om musik og marcher – Det er et fællesskab, der samler generationer, lærer unge værdien af disciplin og kreativitet, og som altid står klar til at repræsentere vores by med stolthed.

Frivillighedens rygrad

I Danmark er garderkulturen særligt forankret i frivillighed. Det er ildsjæle – både unge og ældre – der bruger deres fritid på at vedligeholde traditionerne. Hobro Garden, som mange i lokalområdet har stiftet bekendtskab med ved byfester og andre arrangementer, er et levende eksempel på dette engagement.

Det var netop frivilligheden, som H.M. Kongen hyldede i sin nytårstale i år. Han roste de mange frivillige kræfter, der binder lokalsamfund sammen, og nævnte specifikt, hvordan de danske bygarder er med til at holde ånden i gang.

Hvorfor UNESCO?

UNESCO’s liste over immateriel kulturarv fremhæver traditioner, som har en særlig betydning for menneskeheden. Listen inkluderer allerede alt fra argentinsk tango til finsk sauna-kultur. Hobro Garden mener, at garderkulturen har fortjent sin plads blandt disse ikoniske kulturelle udtryk.

Vi har en unik garderkultur i Danmark, den er formet af vores særlige danske traditioner og fællesskabsånd. Selvom andre lande også har garderkorps, så er den danske version noget helt særligt.

Sådan kan du støtte sagen

Folkehøringen er åben frem til 8. januar, og Hobro Garden opfordrer alle, der holder af deres lokale bygarde, til at sende deres stemme. Det kan gøres via dette link.

”Det handler om at sikre, at kommende generationer også kan opleve glæden ved garderkulturen,” afslutter en ung musiker fra garden.

Så hvis du vil være med til at sætte Mariagerfjord Kommune og Danmark på verdenskortet, er det nu, du skal handle.

Læs mere om folkehøringen her: https://kum.dk/

Nye initiativer skal få danske skolebørn til at bevæge sig mere

Læs også: Nye initiativer skal få danske skolebørn til at bevæge sig mere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev