Mariagerfjord og omegn
Skrødstrup efterskole en vinder!
.Skrødstrup efterskole vinder guld til østjysk mesterskab i volleyball Det var en tydelig lettet og glad træner der efter finalekampen sent tirsdag aften kunne strække armene i vejret og juble sammen med en flok dygtige volleypiger og resten af skolens elever. Skrødstrup Efterskole, der selv var vært for stævnet, var altså ikke mere gæstfri, end […]
.
Skrødstrup efterskole vinder guld til østjysk mesterskab i volleyball
Det var en tydelig lettet og glad træner der efter finalekampen sent tirsdag aften kunne strække armene i vejret og juble sammen med en flok dygtige volleypiger og resten af skolens elever. Skrødstrup Efterskole, der selv var vært for stævnet, var altså ikke mere gæstfri, end at de selv snuppede sejren.
Vi har kæmpet for det her hele året, siger træner Thomas Back, vi vidste vi havde potentialet, men at få det fulde udbytte ud af det, er en kæmpe sejr. Pigerne har virkelig satset på, at udvikle sig individuelt og som hold, og prioriteret tid til det
Og tid det tager det. Men med Skrødstrup efterskoles volleylinie er rammerne i orden for det. Pigerne har brugt mange weekender på at spille kampe om det jyske mesterskab for U21 klubhold, og her er det blevet til en meget flot samlet 2. plads. Det har vi egentlig primært gjort for at udvikle holdet og spillerne. Der er ikke så mange efterskolerelaterede stævner i løbet af året, så for at få nok kamperfaring spiller vi mod klubberne, men det er jo også gået godt nok, siger træneren med et skævt smil på læben
Sejren tirsdag kom i hus efter at pigerne gik ubesejret gennem ØM. Det var dog ikke uden udfordringer. Jeg kunne mærke og ikke mindst se på pigerne at de var nervøse. De havde store forventninger til sig selv og der gik lige et par kampe inden de for alvor slap nerverne, men så var spillet også meget overbevisende, udtaler Thomas Back, og finalen blev aldrig rigtig spændende
Med sejren har Skrødsrup efterskoles pigehold kvalificeret sig til Danmarksmesterskaberne og kan blande sig blandt de 8 bedste i landet, men spørgsmålet er om ikke ambitionerne rækker længere end bare at deltage!