Erhverv

Skulderklap til lokalkontorer i Hadsund og Hobro: Beierholm fejrer medarbejder nr. 2.000 i hele landet

Revisions- og rådgivningsvirksomheden Beierholm, med 42 kontorer fordelt over hele landet inklusiv Hadsund og Hobro, har med ansættelsen af medarbejder nr. 2.000 nået en milepæl i virksomhedens succesfulde vækststrategi.

Skulderklap til lokalkontorer i Hadsund og Hobro: Beierholm fejrer medarbejder nr. 2.000 i hele landet
Foto: Søren V. Pedersen og Caroline Mynster Nørby Thorup
9. oktober 2024
Af Benedikte Jensen

Nærhed og lokal forankring er og bliver en vigtig prioritet for Beierholm, der over de seneste år har tilføjet en række nye lokalkontorer på landkortet. Derfor blev ansættelsen af medarbejder nr. 2.000 også fejret på alle Beierholms kontorer i hele landet, hvor der ved indgangen til oktober var inviteret til festlig frokost i det fri. Her havde lokale partnere iført sig Beierholm-forklæde og serverede dagens menu fra de til anledningen opstillede pølsevogne.

– Det er en glædelig milepæl for os alle. Denne markering er et fælles skulderklap til de enkelte lokalkontorer og til den enkelte medarbejder – det er jo til syvende og sidst dem, der udgør Beierholm som virksomhed, forklarer partner og adm. direktør i Beierholm, Søren V. Pedersen, der på dagen også selv var hoppet i forklædet.

Partner og adm. direktør i Beierholm, Søren V. Pedersen selv i forklædet.

Et centralt element i Beierholms vækststrategi har været at udvide rådgivningsområdet i både omfang og dybde. Det har resulteret i et styrket kundetilbud, der favner de mindre og mellemstore virksomheders behov for sparring om drift og udvikling af forretningen. Herunder også outsourcing af virksomheders økonomistyring. Et område med stigende efterspørgsel, og som kan rumme løsninger bestående af både bogføring, lønservice og løbende økonomirapportering. Det giver den enkelte virksomhed bedre forudsætninger for at holde fokus på kerneforretningen.

Og det er også i en af Beierholms mange lokale outsourcing-afdelinger, at medarbejder nr. 2.000 skal findes i form af outsourcing assistent, Caroline Mynster Nørby Thorup, der nu har haft første arbejdsdag på Beierholms kontor i Lemvig.

LÆS OGSÅ: Flere opkøb på vej hos Hadsund- og Hobro-virksomheden Beierholm

Unge i Mariagerfjord bliver klædt på til uddannelsesvalg

Læs også: Unge i Mariagerfjord bliver klædt på til uddannelsesvalg

Tilmeld dig vores nyhedsbrev