Forbruger

Skumbananen er kommet til Hobro – nyt paradis for slik-elskere

Adelgade 13 er nu ny destination for alle Hobros slik-elskere.

Skumbananen er kommet til Hobro – nyt paradis for slik-elskere
Foto: Skumbananen/Ahmad Zia
Af Dinny Eriksen 12. februar 2025

Midt i vinterferien, mandag den 10. februar slog slikbutikken Skumbananen dørene op på Adelgade og byder på et stort udvalg af bland-selv-slik og chokolade til konkurrencedygtige priser.

Bag den nye forretning står Ahmad Zia, der til daglig bor i Helsingborg i Sverige. Efter at have kigget på flere byer i Danmark faldt valget på Hobro, hvor den centrale placering i gågaden gjorde stedet ideelt til den nye butik. For Ahmad Zia er dette første skridt mod en større drøm om at åbne flere slikbutikker i Danmark.

Skumbananen tilbyder omkring 350 forskellige slags slik og chokolade, og i anledning af åbningen kører butikken med et særligt tilbud på 8,95 kroner pr. 100 gram bland-selv-slik.

Selvom Ahmad Zia er initiativtageren, vil butikken til daglig blive drevet af Sabrina Yousefi fra Randers, som vil stå for den daglige drift og betjening af kunderne. Skumbananen holder åbent alle ugens dage, herunder lørdag og søndag, men åbningstiderne kan blive justeret i takt med kundernes behov.

Selvom skiltet med butikkens navn endnu ikke er kommet op, er butikken allerede godt i gang, og mange har allerede lagt vejen forbi for at prøve det brede udvalg af søde fristelser.

Med Skumbananen har Hobro fået endnu et fristende indslag i bybilledet, og det bliver spændende at se, hvordan den nye slikbutik vil blive taget imod af byens borgere og besøgende.

Nordjyderne er mest kritiske over for forsikringsselskabernes gebyrer

Læs også: Nordjyderne er mest kritiske over for forsikringsselskabernes gebyrer

Ny undersøgelse: Vi vil gerne bo bæredygtigt, men har svært ved at bo på mindre plads

Læs også: Ny undersøgelse: Vi vil gerne bo bæredygtigt, men har svært ved at bo på mindre plads

Tilmeld dig vores nyhedsbrev