.
Af Klaus Hansen
Ved dette stævne deltog svømmere fra klubberne Pingvinen, Hobro Svømmeklub og Jarl Arden Svømmeklub. Svømmeklubben SMUT var repræsenteret med følgende 7 svømmere: Asta Kappel Jensen, Katrine Uhrenholdt, Marie Mølbæk Schwab, Gorm Aske Fenger, Aksel Aske Fenger, Sander Lybech og Tobias Mølbæk Schwab under kyndig ledelse af træner Rebecca Haahr Pallesen.
Talentstævnet er et stævne, der er velegnet til nye svømmere, der ikke tidligere har svømmet konkurrence, og SMUT Terndrup havde da også 3 debutanter med. Stævnet afvikles som andre svømmestævner, men adskiller sig bl.a. ved at svømmere kan nøjes med at svømme 25 meter.
Alle SMUT-svømmere fik både gode svømmeoplevelser og stævneerfaring med hjem. Efter endt stævne blev der uddelt medaljer til alle deltagende svømmere, inden svømmerne fra SMUT sluttede af med velfortjent frugt, kage og saftevand.
Svømmeklubben SMUT Terndrup vil gerne sige tak til Superbrugsen Terndrup for frugt til både officials og svømmere.